Meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk viser, at knap hver anden adspurgt mener, at danske landmænd bør have mulighed for at producere flere svin end de cirka 30 millioner, der i dag produceres på årsplan.

47,9 procent siger ja, 29,7 nej og 22,3 ved ikke.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For nyligt lød det fra Venstre, at man ville åbne for øget svineproduktion i Danmark.

Venstre foreslog at ligestille de danske forhold for produktion af slagtesvin med andre EU-lande ved at ændre det nuværende danske "harmonikrav" - af andre kaldet "gyllekrav"- for svin fra 1,4 til 1,7 dyreenhed pr. hektar. Det vil bringe Danmark på niveau med blandt andet Tyskland, hvor danske slagteriarbejdspladser er flyttet til de senere år.

Danmark har "de seneste 10 år mistet 6.100 slagteriarbejdspladser, mens yderligere 500 er under nedlukning".

Ifølge EU's nitratdirektiv må der højst udbringes 170 kilo kvælstof i husdyrgødning om året pr. hektar svarende til 1,7 dyreenhed kaldet "harmonikravet".

I 2002 trådt en skærpet dansk særregel i kraft, som betyder, at harmonikravet for svin er reduceret til 1,4 dyreenhed pr. hektar.