Abonnementsartikel

Det er oplagt at bruge den kommende vækstpakke til at skabe lige konkurrencevilkår for de danske svineproducenter, mener Landbrug & Fødevarer. Det vil kunne sikre både vækst og arbejdsplaser.

Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at Venstre - i tæt samspil med slagteriarbejdernes organisation, NNF - nu vil kæmpe for at sikre arbejdspladserne på de danske slagterier.

Hvis vækstforslaget om at lade svineproducenterne have lidt flere dyr per hektar jord kan samle flertal i de kommende politiske forhandlinger om en Vækstpakke, så vil det have afgørende betydning for at afhjælpe manglen på slagtesvin hos de danske slagterier, mener Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Slagterierne skriger i dag efter flere grise - og landmændene er klar til at levere dem, hvis de altså får nogle konkurrencevilkår på linje med deres kolleger i vores nabolande. Her er det afgørende at lempe det produktionsloft, som såkaldte harmonikrav i virkeligheden er udtryk for, så svineproducenterne kan have lige så mange dyr per hektar jord som deres konkurrenter. Det er helt afgørende, hvis vi skal fremtidssikre arbejdspladerne på de danske slagterier. Venstre og NNF skal derfor have stor ros for at spille dette vækstforslag på banen netop nu, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade.

Mange job

Vækstforslaget vil antageligt kunne øge den danske svineproduktion med en million eller måske flere slagtesvin om året, hvilket vil betyde flere tusinde ekstra job på slagterierne i forhold til en fortsættelse af den nuværende negative udvikling. Det kan ifølge Landbrug & Fødevarer ske helt uden at ekstra omkostninger for den danske statskasse.

- Det er et rent vinder-forslag for det danske samfund. Vi skal have sat en prop i drænet af job fra de danske slagterier. Der er de seneste 10 år forsvundet flere end 6000 job, og flere er i fare. Det har vi ikke råd til som samfund. Her har vi et forslag, der ikke belaster statskassen eller miljøet, og som kan sikre både vækst og beskæftigelsen i fødevaresektoren, der alene sidste år eksporterede for 158 milliarder kroner, siger Søren Gade.

Overimplementering

De ringere vilkår for dansk svineproduktion skyldes ifølge Landbrug & Fødevarer, at Danmark har overimplementeret EU's Nitratdirektiv. Ifølge direktivet må der højest udbringes 170 kg kvælstof i husdyrgødningen om året per hektar, svarende til 1,7 dyreenhed - også kaldet harmonikravet.

Danmark valgte imidlertid i 2002 at skærpe harmonikravet for svin til 1,4 dyrenhed per hektar jord. Det betyder, at de danske landmænd har større omkostninger til at bortskaffe gyllen, og dermed har sværere ved at udvide og bygge større og mere effektive stalde. Konsekvensen er blandt andet, at et stigende antal smågrise eksporteres til opfedning og slagtning syd for grænsen. På 10 år er produktionen af slagtesvin faldet med fire millioner om året - svarende til næsten 20 procent.