I næste uge begynder Folkemødet på Bornholm, der på få år har udviklet sig til et tilløbsstykke, som tiltrækker ikke bare de fleste danske politikere, men også landets største virksomheder, organisationer og alt midt i mellem.

Igen i år vil dansk landbrug være stærkt repræsenteret med diverse oplæg spredt ud over arrangementet, der strækker sig over dagene 12.-15. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinbladets Christiansborg-journalist Dan Bjerring og undertegnede tager til Bornholm og dækker slagets gang.

Og med over 2.000 arrangementer i programmet bliver der rig mulighed for at rapportere fra en lang række forskellige landbrugsaktuelle oplæg og høre hvilke emner, der optager et hav af mennesker med forskellig tilknytning til landbruget.