Abonnementsartikel

Flere landmænd skal lære de økonomiske og miljømæssige fordele ved præcisionslandbrug, mener EU, der støtter forskellige projekter inden for området.

Videncentret for Landbrug er med i Unifarm-projektet, hvor målet bl.a. er at øge landmændenes opmærksomhed omkring fordelene ved præcisionsjordbrug.

For at skabe opmærksomhed omkring emnet, har man lanceret konkurrencen Share & Aware Award - Farming by Satellitte via Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kunne vælge den traditionelle tilgang med at skrive faglige artikler, siger specialkonsulent Jens Peter Hansen.

- Men hvorfor dog gøre det, når vi ved, at landmænd tror mere på beretninger fra kollegaer, der har gjort praktiske erfaringer.

- Sådanne beretninger findes rundt omkring på internettet fortsætter Jens Peter Hansen - lad os få dem frem i rampelyset, og for at tilskynde til dette, vil vi præmiere den landmand, der er bedst til at bruge de sociale medier til at dele og finde viden om præcisionslandbrug.

På Facebook-siden kan interesserede tilmelde sig konkurrencen - eller tilmelde en kollega, der gør det godt med præcisionsjordbrug.

Der vil løbende blive opbygget en oversigt over tilmeldte og disses aktivitet på nettet så interesserede kan få et praksis orienteret indtryk af fordele og udfordringer ved brug af præcisionsjordbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrencen løber indtil 10. juni, og vinderen får en tre dages tur til DLG-Feldtage 2014 - Planteavl til at tage og føle på, der afholdes i 17.-19 juni i Harzen, Tyskland.