Abonnementsartikel

Der er flere tiltag, der kan gøres for at undgå varmestress, blandt andet brug af sprinklere, særligt over opsamlingspladserne og bedre udluftning i stalden.

Når vi ser på udviklingen i mælkefedtprocenten hen over året, så er det tydeligt, at den er væsentligt lavere i sommerperioden i Danmark, og at det i høj grad ligner det, der opleves i USA. Forskellen i fedtprocenten fra vinter til sommer er en reduktion på cirka seks procent i Danmark og cirka otte procent i USA (figur 1).

Ændringerne hen over året i mælkeproduktionen følges af foderoptagelsen, som er højere i vinterperioden end i sommerperioden - muligvis en fysiologisk tilpasning for at undgå høj kropstemperatur, og det kan derfor betragtes som en stofskiftebegrænsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er flere tiltag, der kan gøres for at undgå varmestress, blandt andet brug af sprinklere, særligt over opsamlingspladserne og bedre udluftning i stalden. Derudover kan mineraltildelingen justeres.

Mineraler

Der er teorier, der foreslår, at varmestress medfører, det man kalder "leaky gut", hvilket betyder "utæt tarm", og henviser til den øgede gennemtrængelighed af tarmvæggen (figur 2). Uønskede stoffer kan dermed nemmere trænge ind i koen.

Zink er et af de elementer, der har en positiv virkning på at holde tarmen tæt. Der er forskellige kilder af zink og forskel på, hvor godt de optages. Zink bundet på aminosyrer har bedre optagelighed, da de har flere muligheder for at blive absorberet. Supplering af organisk bundet zink kan øge produktionsresultaterne.

Varme betyder øget respiration, hvilket øger udskillelsen af bicarbonat, og da drøvtygningen er mindre ved varme, er der også mindre recirkulering af bicarbonat. Derfor kan det være en fordel at tildele natriumbicarbonat for at reducere forsuring af vom.