Abonnementsartikel

Hornsyld Købmandsgaard A/S har i 2013 samlet omsat for 1,5 milliarder kroner.

Trods øget konkurrence på alle forretningsområder har Hornsyld Købmandsgaard A/S i 2013 haft rekordomsætning og har samlet omsat for 1,5 milliarder kroner. Det er en fremgang på 100 millioner kroner sammenlignet med året før.

Årets resultat udgør 28,5 millioner kroner før skat, fremgår det af en pressemeddelelse fra Hornsyld

Artiklen fortsætter efter annoncen

Købmandsgaard.

- Vi befinder os i faldende markeder, hvor indtjeningen er under pres, og derfor er det positivt, at vi fortsat kan udvikle vores virksomhed, siger direktør Christian Christensen til Grovvarenyt om det det privatejede grovvareselskabs regnskab, som netop er blevet behandlet på generalforsamlingen.

Virksomheden, som har 146 ansatte, har en egenkapital på 159 millioner kroner svarende til en soliditetsgrad

på 37,4 procent.

- Vi glæder os over et rigtigt flot driftsresultat i virksomheden og over, at vi for første gang runder halvanden milliard kroner i omsætning, siger Christian Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Væksten har primært fundet sted i HK Agro, hvor man har rundet en milliard kroner i omsætning og har vækst i tonnage. Forretningsområderne HK Trælast og HK Olie oplever begge stor konkurrence, men kører stabilt og følger de fastlagte planer og strategier.