Abonnementsartikel

Forskere har fået midler fra Fødevareministeriet GUDP-ordning til et projekt om halebid og dyrevelfærd i danske og svensk inspirerede stier til slagtesvin.

Et nyt forskningsprojekt, der har fået midler fra Fødevareministeriets GUDP-ordning, skal udvikle en ny konkurrencedygtig sti til slagtesvin baseret på svenske erfaringer.

I Sverige produceres grise med intakte haler og samtidig adskiller svenske stier til slagtesvin sig markant fra danske stier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forskerne fra Københavns Universitet deltager i projektet for at dokumentere eventuelle forskelle i grisenes adfærd og velfærd i det to stityper, udtaler Christian Fink Hansen fra CPH Pig i en pressemeddelelse.

CPH Pig (Center for research in pig production and health) samler svine-forskningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og bidrager dermed til en konkurrencedygtig, etisk forsvarlig og bæredygtig svineproduktion med en høj og dokumenteret sundhed og dyrevelfærd.

Projektet er i tråd med erklæringen fra Fødevareministeren og repræsentanter fra dansk landbrug om, at nedbringe andelen af halekuperede grise markant i Danmark.

Deltagere i projektet er Videncenter for Svineproduktion, Gråkjær Staldbyg, Danish Crown og Københavns Universitet.

95 procent af de danske smågrise får kuperet deres haler.