Abonnementsartikel

Nye Arla-obligationer til en værdi af 1,5 milliarder svenske kroner er blevet solgt.

Arla har for at udnytte en bredere platform for finansiering og for at refinansiere dele af Arlas eksisterende bankgæld givet professionelle investorer mulighed for at investere i selskabet via obligationer.

Obligationerne har en værdi af 1,5 milliarder svenske kroner og en løbetid på fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Obligationerne noteres på Irish Stock Exchange.

Obligationerne supplerer øvrige finansieringskilder såsom andelshaverkonsolidering, realkreditlån og banklån.

Obligationerne er solgt gennem Handelsbanken Capital Markets og Nordea Markets og er udstedt under Arlas Euro Medium Term Note (EMTN) program, der muliggør en mere aktiv brug af obligationer.

Udstedelsen påvirker ikke Arlas ejerstruktur og status som landmandsejet andelsselskab.