Abonnementsartikel

Beregning fra Landbrug & Fødevarer viser, at fastholder regeringen sit ammoniakkravet, vil det have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.

Landbrug & Fødevarer har rettet henvendelse til Folketingets Miljøudvag for at gøre opmærksom på de økonomiske konsekvenser af regeringens ammoniakkrav.

Danmark skal blandt andet i 2020 have reduceret sin ammoniakudledning med 24 procent i forhold til 2005-niveauet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er det absolut højeste reduktionsmål blandt samtlige 27 EU-lande, hvor det samlede reduktionsmål ligger på seks procent. Tysklands reduktionskrav er til sammenligning fem procent. Reduktionsmålet på 24 procent stammer fra en rapport fra DCE under Aarhus Universitet fra 2012, hvori DCE forventer, at landbruget uden yderligere tiltag vil reducere ammoniakudledningen med 24 procent, skriver Landbrug & Fødevarer og understreger samtidig, at reduktionskravet for Danmark på 24 procent er opstillet ud fra "et uofficielt og forældet grundlag, hvor der forventes en meget begrænset vækst og en massiv implementering af ny miljøteknologi".

Revideret

DCE har da også siden revideret sine forventninger på dette område, men alligevel er kravene til ammoniakreduktion i Danmark fire gange så højt - 300 procent større - end EU-gennemsnittet, samtidig med at der ikke på noget tidspunkt har foreligget dokumentationen for realismen i at nå dette meget markante mål.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at samfundet går glip af en årlig eksport på 7,5 milliarder kroner og en beskæftigelse på 11.000 arbejdspladser, hvis regeringen realiserer sine planer, sammenlignet med forventningerne til eksport og beskæftigelse, hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og regeringens Vækstteam for Fødevarer realiseres.

- Danmark har fra 2005 til 2011 allerede reduceret ammoniaktabet med 11 procent, samtidig med at produktionen er forøget. Vi har produceret mere, med mindre miljøbelastning - er blevet mere miljøeffektive, noterer Landbrug & Fødevarer.

FN-protokol

I samme periode har Tyskland reduceret ammoniaktabet med 3 procent, Italien med 8 procent, mens Spanien og Frankrig har forøget ammoniaktabet med henholdsvis 1 og 3 procent. Danmark ligger altså i spidsen med hensyn til miljøindsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU?s aktuelle direktivforslag om reduktionskrav for ammoniak bygger videre på Gøteborg-protokollen og indeholder derfor et 24 procents reduktionskrav for Danmarks ammoniakudledning fra 2005 til 2020.

Måltallet i Gøteborg-protokollen stammer fra en DCE rapport fra januar 2012, men DCE har knap to år senere i en rapport fra december 2013 revideret sine forventninger og forventer nu kun en 15 procent reduktion i den samlede ammoniakudledning i 2020.

Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at reduktionen på 24 procent ikke kan nås uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som er et af målene med regeringens vækstplan for fødevarer.

Markant højere

- Det skyldes, at de teknologiske muligheder for reduktion ikke vil være tilstrækkelige til at nå målet. Dansk landbrug har siden 1990 reduceret ammoniaktabet markant samtidig med, at landbrugsproduktionen er øget.

Siden 1990 er produktionsværdien målt i faste priser (mængderne) steget med 16 procent, mens ammoniakbelastningen i samme periode faldt med 41 procent, forklarer L&F og peger på, at Danmark fra 2005-2011 har reduceret ammoniaktabet med 11 procent, og alligevel skal Danmark for at nå målet på 24 procent reducere ammoniaktabet med yderligere 13 procentpoint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en markant højere reduktion end for EU27 i gennemsnit og ikke mindst de største ammoniakudledere i EU.