Abonnementsartikel

Regeringen vil sikre, at lempelserne i reguleringen ikke går udover naturen, miljøet og klimaet.

Regeringen forventer ikke, at elementerne i aftalen om Vækstplan for Fødevarer vil kunne føre til åbningsskrivelser, som er første skridt mod en sag ved EU-Domstolen fra EU.

Med aftalen er det besluttet at ændre afgrænsningen af det lovpligtige randzoneareal fra cirka 50.000 hektar til cirka 25.000 hektar, samt at erstatte de endnu ikke udlagte 140.000 hektar målrettede efterafgrøder med 60.000 hektar generelle efterafgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da randzoner og målrettede efterafgrøder indgår som virkemidler i det foreliggende udkast til vandplaner for første planperiode (2009-2015), skal dette udkast til vandplaner ændres. Samlet set medfører ændringen af randzoner og efterafgrøder en nedjustering af den forudsatte effekt i udkast til vandplaner på op til cirka 2.400 tons kvælstof og op til cirka 80 tons fosfor årligt, oplyser miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Passende foranstaltninger

Hun understreger, at det er regeringens vurdering, at ændringen ligger inden for vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, og at regeringen vil sikre, at lempelserne i reguleringen ikke går udover naturen, miljøet og klimaet.

Regeringen vil derfor håndtere de samlede miljø-, natur- og klimaeffekter af lovændringen.

Det vil dels ske i efteråret 2014, hvor vand- og naturindsatsen for perioden efter 2015 skal fastlægges, dels i forbindelse med fastlæggelse af nye klimainitiativer.

- Med hensyn til pesticider vurderes reduktionen af randzonearealet ikke at være i strid med direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, da direktivet anfører, at der skal indføres passende foranstaltninger til at beskytte vandmiljøet, og at man kan udlægge randzoner af passende størrelse. Dette er et krav, som Danmark stadig opfylder, slutter Kirsten Brosbøl.