Abonnementsartikel

Eksperter fortæller, hvordan man bedst høster og lagrer energipil. Alt afhænger af, hvornår pilen skal bruges - om den skal opbevares eller direkte til varmeværket.

Den optimale metode til håndtering og lagring af energipil afhænger af, hvornår pilen skal anvendes. Kan varmeværket bruge pilen med det samme, er høst og flisning i én arbejdsgang velegnet. Skal den derimod opbevares i flere måneder, kan det være en fordel at opbevare pilen som helskud.

Det er tre eksperter på området, der her giver deres bud på høst og lagring af energipil, nemlig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erik Fløjgaard Kristensen, akademisk medarbejder på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet samt de to seniorforskere, Poul Erik Lærke og Uffe Jørgensen, begge Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

- Skal pil anvendes som brændsel, er det vigtigt at få den høstet med så lavt vandindhold som muligt. Høst foretages normalt fra sidste halvdel af november til starten af marts. Det mest rationelle er, at høste og flise pilen i en arbejdsgang og levere den direkte til varmeværket, siger Erik Fløjgaard Kristensen.

I praksis vil der dog næsten altid være behov for en vis lagringsperiode. Dels er vejrforholdene afgørende for hvornår der kan høstes, dels har varmeværket behov for brændsel hele året.

Lagringsforsøg

På Forskningscenter Foulum har man lavet lagringsforsøg med pil lagret som helskud sammenlignet med fliset pil. I forsøgene indgik tre forskellige sorter af energipil, nemlig Inger, Terra Nova og Tora. Pilen blev høstet efter tre års vækst i februar og marts 2013 til henholdsvis helskudslagring og flislagring.

Der blev lavet bundter af helskud af de forskellige soter, mens pilen til flislagring blev snittet med en traktordrevet flishugger. Helskuds-bundterne blev lagt i en samlet markstak. I flisstakken blev der indlagt luftgennemtrængelige net-poser med repræsentative prøver af de tre sorter til løbende udtagning for at følge udviklingen i materialet. I stakken blev endelig indlagt en række sensorer til løbende måling af temperatur og fugtighed i stakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Temperaturmålinger

En stak med pilehelskud er meget åben, og derfor ses der ikke nogen nævneværdig varmedannelse. Det gør der derimod i stakke med forholdsvis fugtig flis. I nyhøstet pil er vandindholdet typisk omkring 55 procent.

- Derfor vil der ofte forekomme varmedannelse i stakke med pileflis. Processen kan i princippet have både fordele og ulemper. På den ene side kan opvarmningen hjælpe til en tørring af flisen, og på den anden side betyder nedbrydningen af materialet tab af tørstof, øget askeprocent og dannelse af sundhedsskadelige svampetoksiner, forklarer Erik Fløjgaard Kristensen, der tilføjer, at den første del af forsøgsperioden var kold, men alligevel kunne man registrere temperaturstigninger op til godt 60 grader i stakken med flis.

Undervejs fra marts frem til januar 2014 blev der fem gange udtaget prøver til bestemmelse af tørstoftab og vandprocent.

Store forskelle

- Resultaterne viser, at der er stor forskel på tørstoftab afhængig af om pilen lagres som helskud eller som flis. Ved lagring som flis var der allerede ved den første udtagning i begyndelsen af juni over 10 procent tab af tørstof. Tabet var herefter jævnt stigende gennem resten af lagringsperioden. Ved lagring af helskud er der et moderat tab på ca. fem procent helt frem til oktober. Lagres pilen helt frem til midten af januar er tabet 17 procent ved lagring i helskud og 21,4 procent ved lagring som flis, siger Erik Fløjgaard Kristensen.

Ved levering til varmeværker afregnes i forhold til flisens vandindhold, fordi den effektive brændværdi er størst ved lav vandprocent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Specielt ved lagring af helskud skete der en tørring i løbet af foråret og sommeren, således at vandprocenten faldt til ca. 25 procent. I løbet af det sene efterår og vinteren steg vandprocenten imidlertid igen på grund af fugtige vejrforhold og ringe tørreevne i luften, forklarer Erik Fløjgaard Kristensen.

En kombination

Flere studier har vist at høst og flisning af pil i en arbejdsgang med direkte levering til varmeværk er det mest rationelle og økonomisk optimale.

- Men studierne tager ikke højde for lagringstab og ændring af kvalitet ved lagring. Endvidere giver helskudshøsten mulighed for stor fleksibilitet, da høsten ikke direkte hænger sammen med den efterfølgende snitning og transport til varmeværk, siger Erik Fløjgaard Kristensen, der finder lagringen vigtig: Er der kun behov for en kortidslagring, eller skal materialet lagres over en længere periode, og er det vigtigt for varmeværket at få et tørt brændsel?

- Skal pilen kun lagres nogle få uger vil samtidig høst og flisning være optimalt. Er der behov for en længere lagringsperiode, viser vores undersøgelser imidlertid, at der er stor forskel på lagring af helskud og flis. Skal pilen først anvendes efter lagring hen over sommeren, kan systemet med helskud have væsentlige fordele som lille tab og markant tørring, siger Erik Fløjgaard Kristensen, der konkluderer, at en god løsning kunne være at kombinere de to systemer: I vinter og forårsperioden anvendes snitterhøst og direkte levering til værk, eventuelt med en kortere lagringsperiode, mens den pil, som først skal leveres senere, og hvor der kan opnås ekstra betaling for tørt brændsel, høstes i helskud.

Forsøgene er gennemført med støtte fra Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM.