Abonnementsartikel

På et møde i dag i Bonn i Tyskland har Arlas repræsentantskab stemt ja til den planlagte fusion med EGM Walhorn. I morgen stemmer EGM Walhorns repræsentantskan om fusionen.

Arlas øverste organ - repræsentantskabet - har i dag stemt ja til en fusion med selskabet EGM Walhorn på et møde i Bonn i Tyskland. Nu afventer Arla afstemningen i Walhorn, som finder sted i morgen.

I begge selskaber er det repræsentantskabet, der stemmer ved hver sit møde henholdsvis 13. og 14. maj. Et ja kræver 75 procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved dagens aftsemning i Arlas repræsentantskab var der174 ja-stemmer, hvilket svarer til 94 procent af stemmerne. Der var 11 nej-stemmer - det vil sige seks procent.

185 af de 187 stemmeberettigede medlemmer af Arlas repræsentantskab var til stede ved afstemningen.

Hvis det bliver et ja fra begge parter, skal fusionen godkendes af nationale konkurrencemyndigheder.