Abonnementsartikel

Det gennemsnitlige driftsresultat for et heltidslandbrug ser i 2013 ud til at lande på cirka 800.000 kroner. Året gav fremgang for mælkeproducenterne, mens svineproducenter og planteavlere fik dårligere resultater.

En gennemsnitlig landbrugsbedrift fik i 2013 et driftsresultat på knap 800.000 kroner. Det viser en analyse af de første 3.374 landbrugsregnskaber, som Videncentret for Landbrug har gennemført. De 3.374 regnskaber svarer til næsten en tredjedel af samtlige, så det er en rigtig god strømpil.

- Selv om niveauet for driftsresultater isoleret set er pænt, så er det fortsat beskedent set i sammenhæng med en række år med dårlige resultater og de usikre konjunkturer. Resultatet skal også ses i sammenhæng med, at landmanden ud af driftsresultatet skal lønne sin egen arbejdskraft og forrente egenkapitalen, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret for Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store forskelle

Hovedårsagen til den fornuftige gennemsnitsindtjening er gode priser på landbrugsprodukter og den fortsat meget lave rente.

Regnskaberne afslører dog også, at der er store forskelle mellem de enkelte driftsgrene.

Året var relativt bedst for mælkeproducenterne, der noterede pæn fremgang, mens bedrifter med planteavl og specielt svineproduktion i gennemsnit fik ringere resultater end året før.

Resultaterne for 2013 påvirkes endvidere negativt af værdiændringer på besætning og lagerbeholdninger. I 2012 var situationen omvendt. Så reelt er der samlet set tale om en fremgang i størrelsesordenen 270.000 kroner i forhold til 2012.

Svineproducenterne ramt

- I 2012 var der store positive værdiændringer på besætning og lagre, men i 2013 bliver de negative. Det betyder, at selvom driftsresultatet falder, så er likviditeten stort set uændret i 2013 i forhold til 2012, påpeger Finn Udesen, afdelingschef i Videncenter for Svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt har landmændene haft vanskeligt ved at holde omkostningerne i ro i 2013.

- Kapacitetsomkostningerne er steget med cirka seks procent, mens produktionen og den almindelige opdrift i omkostningerne kun er på cirka tre procent. De største syndere er posterne vedligehold, lønninger og investeringer over driften, hvilket til en vis grad kan forklares med et lavt investeringsniveau i de seneste år, siger Klaus Kaiser.

Analysen viser, at der i 2013 blev investeret nogenlunde på niveau med afskrivningerne. Det dækker dog over større forskelle driftsgrenene i mellem, for eksempel har smågriseproducenter, integrerede svineproducenter og økologiske mælkeproducenter reduceret investeringerne, mens planteproducenter, slagtesvineproducenter og konventionelle mælkeproducenter har øget investeringerne.