Danish Crowns slagteri i Herning er midlertidigt blevet lukket, da der er mistanke om klassisk svinepest.

- Fødevarestyrelsens eksperter er nu ved at obdudcere grisen og skal fastslå, om der begrundet mistanke som skal føre til yderligere undersøgelser, eller om alarmen kan afblæses, siger pressechef Jens Hansen Maskinbladet.dk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Grise på vej til Herning bliver sendt videre til andre slagterier:

- Fødevarestyrelsen styrer processen, og de giver os en melding om, hvorvidt vi kan genoptage produktionen. Hele slagteriet fungerer stadigvæk med den almindelige produktion, men grunden til at vi lukker slagtekæden ned, det er, at de biler, som kører ind på området, de må ikke forlade det igen. Og slagteriet i Herning har meget få parkeringsfaciliteter, og vi skal også bruge de her biler flere gange hen over dagen. Det er almindelig procdure, at vi lukker ned for slagtningen, og de grise, som ellers skulle være kørt til Herning, de bliver omdirrigeret til andre slagterier, siger Jens Hansen.

Ifølge Fødevarestyrelsen stammer grisen fra en besætning ved Skjern.

Slagteriet i Herning har ca. 550 ansatte og slagter ca. 31.000 svin om ugen bl.a. specialgrise, Frilandsgrise og økologiske grise.

I starten af januar blev Danish Crowns slagteri i Sæby midlertidigt lukket på grund af mistanke om svinepest. Det åbnede igen dagen efter, da undersøgelse vist, at der ikke var tegn på svinepest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har ikke været udbrud af klassisk svinepest siden 1933.