Om det er landets sikreste bedrift er uvist, men det er i hvert fald målet for Topdanmark, der har indgået et tæt samarbejde med gårdejer Søren Bak Andersen.

På gården i Spøttrup nær Skive har Topdanmark samlet mange års erfaringer med sikkerhed på danske landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er Topgården, som gerne skulle inspirere og formidle ny viden til interesserede.

Gården kan besøges virtuelt her.

Mange sikkerhedsforanstaltninger

Blandt de mange installationer på Topgården, som har et svinehold på ca. 1.000 søer, er blandt andet termografering, punktsikring, vandsikringsanlæg og en hjertestarter.

Termografering er et varmefølsomt kamera, som observerer el-tavler, mens belastningen er maksimal. Kameraet registrerer de løse el-forbindelser, som ikke kan ses med det blotte øje - men som er skyld i mere end hver fjerde brand.

Vandsikringsanlæg kender det normale vandforbrug på bedriften, så knækker en drikkeventil eller opstår en lignende skade, registrerer anlægget det usædvanlige forbrug og lukker vandforsyningen ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Punktsikring er en gummislange, som er fyldt med slukningspulver og som omkranser en maskins motor. Ved varmeudvikling over 60 grader sprænger gummislangen, og pulveret nedkøler det overophedede område. Det kan forhindre brand.

Hjertestartere er et nødvendigt redskab, hvis man befinder sig langt fra et hospital.

Se selv flere foranstaltninger på Topgårdens hjemmeside.