Først og fremmest gælder det om, at kalvene skal overleve, og derfor skal råmælkstildelingen være i orden. Det giver cirka 1.000 kg mælk ekstra både i første og anden laktation. Det understreger Anna-Sofie Kjærsgaard, kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening i den nyeste udgave af Bovi.

Hun mener desuden, at fokus bør rettes fra overlevelse til at inkludere tilvækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Utallige undersøgelser viser sammenhæng mellem høj tilvækst og efterfølgende højere mælkeydelse. Derudover vil kvier med en høj tilvækst tidligere være klar til løbning, og herved kan kælvningsalderen uden problemer sænkes til 22 måneder hos stor race og 21 måneder hos Jersey, fastslår Anna-Sofie Kjærsgaard.

Hun peger på, at dét kan give plads til enten flere køer pr. produceret kælvekvie, eller det kan gøre, at reglen om én sengeplads pr. dyr kan overholdes, uden at koantallet skal reduceres.

Læs mere i den nyeste udgave af Bovi, der udkommer lørdag den 19. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnementer kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.