I morgen bliver de økologiske køer lukket ud på græs overalt i Danmark.
Men selv om det ser nemt ud bare at åbne stalddøren og lukke dyrene ud på markerne, så er det faktisk lidt af en videnskab at holde øje med, at køerne trives i det fri, og samtidig sikre, at de får præcis den kost, de har brug for til at kunne producere nok mælk.
Der er nemlig forskel på græssets kvalitet, og hvad der gemmer sig af urter og ukrudt mellem græsset. Derudover er det også vigtigt, at køerne har gode veje fra stalden til græsmarken. For mange huller og sten kan nemlig give problemer med klovene, og det kan gøre køerne syge.
Og med de konstant voksende besætninger bliver det stadig vigtigere at løse disse udfordringer, forklarer Arne Munk, der er økologikonsulent fra Videncentret for Landbrug.
- De økologiske malkekvægsbesætninger er blevet større, og det gør, at det bliver sværere at holde øje med, at alle køerne trives ude på markerne. Det betyder også, at græsarealerne skal være større. Derfor er det vigtigt at vi finder gode løsninger på disse udfordringer og samtidig kan finde nye måder til at øge udbyttet af afgræsningen, siger han.
Landmænd skal erfaringsudveksle
Vejen til det mål kan gå gennem projekt 'Afgræsningsskolen', som Arne Munk er projektleder på.
Her skal 60 økologiske landmænd fra hele landet deles op i ti grupper og på skift besøge hinanden i løbet af sommeren for at udveksle erfaringer med at have køer på græs.
- Vi ved, at landmænd har meget respekt for det, som de lærer fra hinanden. Derfor er det oplagt at vi laver disse skoler, hvor landmændene erfaringsudveksler og samtidig kan få rådgivning fra en økologikonsulent, siger Arne Munk.
Undervejs i projektet bliver der lavet løbende effektivitetskontroller, mens landbrugskonsulenterne vil indsamle viden fra de forskellige grupper.
Når sæsonen er slut, mødes alle landmænd til fælles opsamling på skoleprojektet, hvor den landmand, som har opnået den bedste afgræsning, kåres.
Afgræsningsskolen er støttet af Økologifremmeordningen.
