Abonnementsartikel

Onsdag blev rådgivningscenter Heden & Fjordens bestyrelse konstitueret. Sven Agergaard blev valgt til formandsposten.

Rådgivningscenter Heden & Fjorden har fået ny bestyrelsesformand og tre nye udvalgsformænd. Det skete i forbindelse med bestyrelsens konstituering onsdag den 9. april.

Bestyrelsesformanden blev Sven Agergaard, som er næstformand i Herning-Ikast Landboforening. Traditionelt har det været en formand - og ikke en næstformand - der vælges som bestyrelsesformand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det at være formand for en forening, som er medejer af den virksomhed, man er bestyrelsesformand for, gør, at man i nogle sammenhænge sidder med to kasketter. Blandt andet derfor synes vi, at det kunne være spændende at prøve en ny konstellation og ikke gøre, som vi plejer, siger Sven Agergaard.

Den afgående bestyrelsesformand, Jørgen Poulsen, har været bestyrelsesformand for Heden & Fjorden siden 2008.

- Jeg går ikke på grund af manglende lyst, men jeg har været formand i seks år og været med i bestyrelsen i de sidste 15 år, så jeg ser gerne, at nye kræfter kommer til, siger Jørgen Poulsen.

Blandt andet er der valgt tre nye udvalgsformænd. Det er Per N. Sognstrup for Plante & Miljø, Torben Jensen for Økologi og Jens Simonsen for Regnskab & Økonomi.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Per Overgaard, Morten Bjerre, Esben Thoustrup, Preben Kristensen, Dirk Millenaar, Lene Lindgren og Kristian Lang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristian Gade blev 1. næstformand og Karsten Willumsen 2. næstformand.