Det kommer til at kose den danske stat 45,6 millioner kroner, at man i perioden 2007-2010 ikke var strengere med at indføre EU-krav, og at man ikke kontrollerede udbetalinger af landbrugstøtte godt nok.

- Enhver underkendelse er én for meget. Vi gennemfører løbende tiltag for at undgå nye underkendelser. Det er skatteborgernes penge, og derfor er det meget vigtigt, at de kan stole på, at pengene bliver brugt korrekt, siger EU-direktør Sarah Børner fra NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 38 millioner kroner skyldes, at Danmark tilbage i 2008 ikke indførte krav til god landbrugs-og miljømæssig stand (GLM-krav).

De sidste 8 millioner kroner er for utilstrækkelig kontrol med støttekroner til producentorganisationer indenfor frugt og grønt mellem 2007 og 2009.

Flere lande rammes

Danmark er ikke de eneste land, der skal betale penge tilbage til EU.

Blandt andet skal Frankrig, der skal betale mest tilbage, aflevere hele 1,9 milliarder kroner på grund af uberettigede brug af betalingsrettigheder fra den nationale reserve.

Danmark har i årene 2002 til 2014 fået underkendelser for 1,14 procent af støttekronerne, mens gennemsnittet i EU ligger på 1,40 procent.