Abonnementsartikel

Den nye vækstaftale betyder, at Landbrug & Fødevarer skal have analyseret sin randzone-stævning af staten.

Landbrug & Fødevarer skal i løbet af de næste par uger have set nærmere på stævningen af statens regulering af randzoner, efterafgrøder med mere.

Det skyldes, at vækstplanen for fødevarer, som blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, halverer randzonernes omfang. Fra 50.000 hektar til 25.000 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer skal derfor i tænkeboks, fortæller direktør Flemming Nør-Pedersen til Maskinbladet.dk.

- Efter vækstaftalen har vi en helt ny situation, og den er vi er i gang med at analysere på sammen med vores interne advokater og vores eksterne advokat Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun. Lige nu har jeg ikke nogen konklusion, men den analyse og strategi, som vi fastlægger nu, kommer til at bevæge sig i det spillerum, der er mellem, at vi på den ene side ikke ønsker at spilde vores medlemmers penge på en retssag, vi eventuelt ikke vinder. Det andet yderpunkt er, at der stadigvæk er nogle elementer tilbage, især 25.000 hektar randzoner, som vi ikke synes, der er behov for, fordi baseline har udviklet sig langt mere positivt, end myndighederne ville anerkende dengang, de gennemførte randzoneloven og for den sags skyld vandplanerne.

Ekspropriationsretssag

Flemming Nør-Pedersen understreger, at der er tale om en ekspropriationsretssag, som nu ligger i Østre Landsret.

- Den handler om de målrettede efterafgrøder, som på daværende tidspunkt var med i vandplanerne altså 140.000 hektar, men som nu er blevet til 60.000 hektar generelle efterafgrøder. Og så handler den også om ændringer eller måske ophøret af vandløbsvedligeholdelsen, som er helt ude nu som tiltag i vandplanerne. Vores retssag handlede om, at alle de tiltag, som er vedtaget under overskriften Grøn Vækst, udgør ekspropriation uden hjemmel, og hvis man ønsker som politiker at ekspropriere, så kan det kun ske mod fuld erstatning.

Flemming Nør-Pedersen siger, at han ikke kan svare på, om retssagen har været med til at ændre randzonerne i vækstplanen, som han kalder et skridt i den rigtige retning.