Abonnementsartikel

Regnskab for forskudt andet kvartal viser fremgang for leverandøren af sprøjtemiddel og såsæd til landbruget .

Monsantos omsætning steg i andet kvartal til 5,83 milliarder dollars fra 5,47 milliarder dollars for samme periode året tidligere.

Resultatet ligger over analytikernes forventning på 5,8 milliarder dollars, skriver Aktiefokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Monsanto fastholder i regnskabet forventningerne til det frie cash flow på 600-800 millioner dollars.

I december indgik Novozymes et samarbejde med Monsanto om forskning i udvikling og salg af mikrobielle løsninger. I den forbindelse modtog Novozymes 300 millioner dollars af Monsanto.

- Med en voldsomt stigende verdensbefolkning over de næste årtier bliver vi nødt til væsentligt at øge udbyttet af vores jord uden at øge presset på miljøet, oplyste Peder Holk Nielsen, administrerende direktør i Novozymes, dengang.