KOMMENTAR: Helle Thorning-Schmidts regeringstid har været præget af uendeligt mange tåbelige lovforslag. Men sådan var det nu også til en vis grad under forgængerne. Tænk for eksempel på VK-regeringens knivlov og kravet om ubetinget fængsel til flaskedrenge med hobbyknive i lommen. Eller tænk på fedtafgiften.
Her tjener det trods alt den nuværende regering til ære, at den fik blødt op på våbenloven og helt fik afskaffet fedtafgiften.
Det tjener også Helle Thorning-Schmidts regering til ære, at den har fortrudt en del af de forslag, den tidligere profilerede sig højt på. Tænk for eksempel på forslaget om en betalingsring omkring hovedstaden.
Selv flere idéer, som nåede at blive til konkrete lovforslag, er efterfølgende taget af bordet i denne regerings tid. Det fortjener også ros. Senest skete det med brændeafgiften.
Og nu forlyder det så, at randzoneloven reduceres til blandt andet kun at omfatte naturlige vandløb, sådan som der var lagt op til i Henrik Høeghs oprindelige udspil om ranzoner.
Uden i skrivende stund at kende de nøjagtige detaljer i lovændringen, er der grund til at glæde sig, selv om man fristes til i sit stille sind at nynne den gamle børnesang "Først den ene vej - og så den anden vej?".
Men samtidig er det svært ikke at blive en lille smule træt. For hvorfor skulle vi bruge ressourcer på at anlægge randzonerne til ingen verdens nytte. Og hvorfor skulle vi sidste år bruge energi på randzonerne i forbindelse med enkeltebetalingsansøgningen, hvor vi også brugte krudt på at søge den lovede kompensation. Og hvorfor skulle vi stå model til daværende minister Mette Gjerskovs løgne om randzonerne og kompensationen, når det nu var så åbenlyst forkert, hvad hun påstod.
Og hvorfor skulle vi atter i gang med at gentage ansøgningen om kompensation i efteråret, da ministeren mente, hun havde fået en mulighed for at give kompensation for nogle af randzonerne.
Og tænk på de mange, som blev tvunget til at skaffe ekstra arealer, fordi randzonerne ødelagde harmoniarealet.
Det er jo det glade vanvid, at landmænd og konsulenter skulle plages med dette absurde cirkus så længe, inden nogen i regeringen turde rydde op i arven efter Gjerskov.
Men bedre sent end aldrig.
Man fristes dog til en lille tilføjelse om, at det alligevel haster en del. For det er jo i disse dage, vi har travlt med forårsarbejdet på de arealer, der har været pålagt randzoner. Og det er også i disse dage, mange sveder over enkeltbetalingsansøgningen, som skal være afleveret senest den 16. april.
En hurtig afskaffelse af randzonerne ved grøfter og lignende steder vil spare mange for unødige spekulationer. Alle de landmænd, der allerede har afleveret enkeltbetalingsansøgningen, får sikkert en udfordring med at ændre den. Men mon ikke de gerne ofrer nogle ressourcer på sådan en ændring i papirerne, hvis de atter kan sætte ploven lovligt i deres egen jord.
Når al frustrationen over alt det, vi har været igennem, på et tidspunkt fortager sig, går mange forhåbentlig en randzonefri fremtid i møde.
