Abonnementsartikel

Få del i de 500 millioner kroner, der årligt er i puljen ved et skift til vedvarende energi.

Nogle er måske allerede klar over det, men mange har sikkert endnu ikke hørt om muligheden for at søge tilskud på op til 65 procent, når deres olie- eller gasfyr skal skiftes ud med vedvarende energi.

Den såkaldte VE til proces ordning løber frem til år 2020, og der er hvert år afsat 500 millioner kroner i puljen. De penge, der ikke bruges det enkelte år, overføres ikke til året efter, så det er bare om at få søgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilskuddet gives kun til udskiftning af fossile brændstoffer, og altså ikke til nybyggerier, forklarer Niels K. Nørgaard, markedsansvarlig hos Klimadan, der er en af landets største installatør af varmepumper.

Det er Energistyrelsen, der sidder med formidlingen af puljen, og det er også den der skal modtage ansøgningerne.

- De 65 procent i tilskud er et maksimum, men mellem 40 og 55 procent er nok mere realistisk at satse på, mener Niels K. Nørgaard.

Kort tilbagebetalingstid

- Der er i forvejen god økonomi i at skifte sine eksisterende varmekilder ud til eksempelvis varmepumper, idet de typisk har en tilbagebetalingstid på under seks år uden tilskud. Med de nye tilskud vurderes tilbagebetalingstiden til at kunne halveres til mindre end tre år, siger Niels K. Nørgaard.

Læs mere om VE til proces i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 4. april.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyo.dk - klik her.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyo.dk, eller på 7620 7970.