Landbrug & Fødevarers næstformand, Lars Hvidtfeldt, langer i en henvendelse til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) stærkt ud efter Miljøministeriets embedsmænd efter, at Rigsrevisionen i en beretning til Statsrevisorerne om vandplanerne har givet anledning til skarp kritik af Miljøministeriets forberedelse og håndtering af de stærkt forsinkede vandplaner.

Det fremhæves blandt andet, at "det faglige grundlag er uensartet og i nogle tilfælde direkte fejlbehæftet".

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden anses projektstyringen for at være "mangelfuld, og grundlaget som værende ugennemsigtigt".

Revisorerne finder endvidere, at det fortsatte arbejde med både 1. og 2. generations vandplaner er risikofyldt.

Copy-paste

Landbrug & Fødevarer erklærer sig enig i de mange kritikpunkter fra Rigsrevisionen og peger på, at der er en "overordentlig stor risiko for, at også det fremadrettede arbejde med vandplanerne vil blive stærkt kritisabelt":

- Allerede nu tyder meget desværre på, at processen er stort set uændret. Eksempelvis indeholder basisanalysen til 2. generation vandområdeplaner de samme fejl og mangler, der er blevet påpeget i 1. generation af vandplaner, skriver Landbrug & Fødevarer til ministeren og peger på, at der er en meget stor risiko for, at der i 2. generation vandplaner i alt for høj grad bliver tale om copy-paste fra de endnu ikke færdiggjorte vandplaner:

- Når der iværksættes indsatser på et uoplyst grundlag, er der overhængende risiko for, at man påfører borgerne flere byrder end nødvendigt, påpeger Landbrug & Fødevarer og opfordrer regeringen til at anlægge et mere "ydmygt og målrettet fokus for at sikre overholdelse af Danmarks EU-forpligtigelser - frem for at anlægge langt mere vidtrækkende miljømål, som øger risikoen for fortsat kritik":

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tag konsekvensen

- Helt grundlæggende vil det være oplagt at tage konsekvensen af kritikken af 1. generations vandplaner og slå 1. og 2. generation af vandområdeplaner sammen for dermed at få ryddet op i de mange fejl og mangler i forhold til datagrundlag, beregninger, inddragelse og proces. Dermed undgår regeringen at påføre erhverv og samfund store omkostninger ved 1. generations vandplanerne, der ikke er baseret på et fagligt solidt grundlag, slutter Landbrug & Fødevarers næstformand, Lars Hvidtfeldt