Pr. 1. april 2014 overtager Vejen-virksomheden Lindbergmotor A/S al import og salg af minilæssere, der tidligere er solgt under navnet Job-Mann gennem firmaet Boisen Business i Vojens.

Lindbergmotor er i et søsterselskab til P. Lindberg Maskinforretning A/S i Vejen, som i mere end 150 år har leveret varer til det danske landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serien omfatter en række af læssemaskiner fra 1,3 til 4,2 tons samt et komplet reservedelsprogram til maskinerne. Minilæsserne skifter i samme forbindelse navn til LIMO-Loaders og vil udelukkende blive solgt gennem et forhandlernet.

- Vi er glade for at få minlæssere i sortimentet - for os er det en helt naturlig udvikling af forretningen, fortæller administrerende direktør i Lindbergmotor, Christian Pedersen.

- Vi vil med minilæssere i programmet være en mere komplet leverandør, og vi glæder os til at kunne præsentere LIMO-Loader-serien, siger han.

I forbindelse med satsningen har han ansat Jesper Boisen som salgschef i Lindbergmotor.

Jesper Boisen har tidligere været ansat ved Boisen Business, og har derfor et indgående kendskab til minilæsserne og markedet for dem.