Der er mange muligheder i MultiOne-minilæsserne, siger Henrik Rasmussen, ejer af FMR Maskiner på Falster. Her er man netop blevet forhandler af de blå, knækstyrede minilæssere.

Henrik Rasmussen forventer, at MultiOne kan sælges til mange forskellige kundegrupper i hele den grønne sektor, for de smarte læssere lever til fulde op til, at der er multi-mange muligheder i én maskine, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som Martin Kristiansen, der er sælger hos FMR Maskiner, udtrykker det, så er det i grunden ligegyldigt om rideskolerne skal have muget hesteboksen, anlægsgartneren boret huller til pælene, eller håndværkerne skal rundt på byggepladsen med materialer, for der findes altid en basismaskine - og der produceres i øvrigt også over 170 standardiserede redskaber, så muligheder er der nok af, skriver FMR Maskiner i en pressemeddelelse.

Et af FMR Maskiners nye fokusområder er maskiner til have/parksegmentet og en ny butik, hvor alle med lidt jord under neglene kan finde det, de har brug for.

- Vi satser hårdt på at få et ekstra "ben" på vores forretning, siger Henrik Rasmussen.

- Med en veludrustet butik, maskiner til alle grønne opgaver, læssemaskiner, landbrugsredskaber, roeoptagere og traktorer kan vi servicere hele den grønne sektor - og vi vil gerne handle med dem alle, uanset hvor store de er. MultiOne passer perfekt ind i den strategi.

Maskinerne præsenteres ved åbent hus i FMR´s nye have- og parkafdeling den 8. april.