Abonnementsartikel

Advokat Jens Paulsen gennemgår denne gang ægtefællehæftelse over for Skat og ser på de muligheder og begrænsninger, der er.

I min artikel i Maskinbladet den 13. december 2013 redegjorde jeg for ægtefællers særråden og særhæften. I Maskinbladet nr. 1, 2014, blev særeje behandlet, og hvor det blandt andet blev anført, at det ikke var nødvendigt at etablere særeje for at sikre sig mod skyldnerægtefællens kreditorer.

Uanset om der i ægteskabet er fælleseje, særeje eller en kombination af fælleseje og særeje, indtager ægteskabet dog en særstilling i forhold til hæftelsen over for Skat. Det fremgår af inddrivelseslovens § 12, stk. 1 (tidligere kildeskattelovens § 72, stk. 2), at - er udlæg for skattebeløb forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved den skattepligtiges skatte-ansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er alene to undtagelser til reglen om særhæften. Første undtagelse vedrører den situation, hvor en ægtefælle frivilligt påtager sig at hæfte for den anden ægtefælles gæld. Det kan ske som meddebitor eller kautionist, herunder som interessent eller deltager i et sameje. Den anden undtagelse fremgår af inddrivelseslovens § 12, stk. 1, der er temaet for denne artikel.

Betingelser over for skat

Tre betingelser skal være opfyldte, for at der kan foretages subsidiært udlæg hos den ikke direkte hæf-tende ægtefælle, nemlig

- at der er foretaget forgæves udlæg hos skyldnerægtefællen,

- at samlivet mellem ægtefællerne skal bestå på tidspunktet for foretagelse af det subsidiære udlæg, og

- at restancerne, for hvilke der foretages udlæg, skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal knyttes enkelte bemærkninger til de enkelte betingelser.

Udtømmende retsforfølgning mod skyldnerægtefællen

Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldnerægtefællen. Det betyder, at der under udlægsfor-retningen ikke er konstateret frie og ubehæftede udlægsegnede aktiver, hvori udlæg kunne foretages. I sådanne situationer sluttes fogedforretningen som forgæves. Fogedforretninger sluttes også som forgæves, hvis der under fogedforretningen overhovedet ikke kan anvises aktiver til udlæg. I denne situation afgives af skyldnerægtefællen en insolvenserklæring.

Det forhold, at skyldneren er taget under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling eller er under gældssanering, sidestilles med forgæves udlæg.

Hvor SKAT under en udlægsforretning opnår delvis dækning, det vil sige at udlægsforretningen afsluttes som delvis forgæves, vil der også kunne foretages subsidiært udlæg hos den ikke hæftende ægtefælle for restbeløbet.

Samlivets bestående på udlægstidspunktet

Det er en betingelse for foretagelse af subsidiært udlæg, at ægtefællerne er samlevende på tidspunktet for foretagelse af det subsidiære udlæg. Det afgørende er udlæggets foretagelse, ikke indkaldelsen til foretagelse af udlægget. Det er RIM (inddrivelsesmyndigheden), der skal godtgøre, at samlivet bestod på udlægstidspunktet. Da ægtefæller i en række tilfælde forsøger at undgå subsidiært udlæg ved udadtil at ophæve samlivet, påhviler der efter praksis ægtefællerne en kraftig oplysnings- og dokumentationspligt i forhold til at give oplysninger om faktiske forhold omkring baggrunden og tidspunktet for samlivsophæ-velsen. Jo tættere samlivsophævelsestidspunktet angives at være i forhold til udlægstidspunktet, jo større er oplysnings- og dokumentationspligten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Restancer opstået under samlivet

Der kan foretages subsidiært udlæg for restancer stiftet under samlivet. Uanset hvornår i et skatteår ægteskabet er indgået, kan der for dette indkomstår foretages udlæg hos den ikke-hæftende ægtefælle, blot samlivet er intakt på udlægstidspunktet. Uanset om et ægteskab er indgået 2. januar eller 30. de-cember i samme år, kan der derfor foretages subsidiært udlæg for skat stiftet for dette kalenderår, hvorimod der ikke kan foretages subsidiært udlæg for skyldige skatter, der vedrører tidligere skatteår.

Den subsidiære ægtefællehæftelse bortfalder ved skilsmisse. Det gælder, selvom samme ægtefæller senere indgår nyt ægteskab. Indgås det nye ægteskab i samme år som skilsmisseåret, bortfader den subsidiære ægtefællehæftelse dog ikke.

Såvel skilsmisse som separation kan være proforma. Det afgørende for at hindre foretagelse af subsidiært udlæg er, at der er tale om en de facto samlivsophævelse. I relation til separation betyder det, at der kan foretages subsidiært udlæg på trods af en eventuel mellemkommende separation i tidsrummet mellem indkomståret, hvortil personskatterestancerne relaterer sig, og hvor ægtefællerne oprindeligt var samlevende, og udlægstidspunktet, hvor ægtefællerne på ny er samlevende. Denne forskel i retsstillingen i forhold til fraseparerede og fraskilte synes ikke helt rimelig/forståelig, specielt ikke efter at det nu stort set er muligt at opnå skilsmisse, blot ægtefællerne er enige herom, hvilket ægtefæller altid vil være i proforma-situationen.

Udlæg hos børn

Efter inddrivelseslovens § 12, stk. 1, vil der også kunne foretages subsidiært udlæg hos børn. Denne bestemmelse har i praksis ingen eller i hvert fald kun meget begrænset betydning, og omtales derfor ikke nærmere i denne artikel.

Sanerering og rekonstruktion

Reglerne om subsidiær ægtefællehæftelse gør, at det ofte ved en skyldnerægtefælles økonomiske ned-brud er nødvendigt også at gennemføre rekonstruktion og/eller gældssanering for skyldnerægtefællens ægtefæle, idet dette vil være en forudsætning for at få familiens økonomi saneret.