En rapport finansieret af det finske Landbrugs- og Skovministerium og udarbejdet af forskningsinstituttet MTT Agrifood Research Finland viser, at danske mælkeproducenter er de meste effektive i Nordeuropa.

Rapporten ser ud over Danmark på landene Tyskland, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den viser, at Danmark har den højeste arbejdsproduktivitet med 260 kg mælk pr. time efterfulgt af Sverige på andenpladsen med 100 kg pr. time.

Også mere generelt er den danske produktivitet i top. Målt i TFP, Total Factor Productivity, der er et mål for hvor effektivt produktionsfaktor omdannes til mælk, ligger Danmark øverst på listen.

Stor gæld

Rapporten gør dog også opmærksom på, at selvom den danske produktion er i toppen, så er alt ikke godt.

I perioden 2000-2007 steg antallet af gårde med over 100 malkekøer fra 27 procent til 75 procent, og besætningerne steg i samme periode på et gennemsnit fra 57 til 101.

Men de store udvidelser hjulpet på vej af et økonomisk venligt marked og dermed let adgang til lån betyder, at der her efter finanskrisen er mange gårdejere, der vil på pension eller af med gården, som sidder fast, fastslår rapporten. Gårdene er ikke længere så meget værd, og nye på markedet har fået svært ved at få lån til at købe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danske mælkeproducenter er meget forgældede, lyder det i rapporten.

Den gennemsnitlige egenkapital hos mælkeproducenterne er fra 2007 faldet fra 11,5 millioner kroner til 4,7 millioner kroner i 2012.

De største mælkevirksomheder i verden i 2012 er desuden:

Nestle, Danone, Lactalis og som nummer syv Arla.