Det første udkast fra EU-Kommissionen til nye regler for, hvordan der skal drives økologisk landbrug i EU, er blevet udfærdiget.

Økologiforordningen skal være med til at fjerne forhindringer for udvikling af den økologiske produktion, og den rummer ifølge Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, fine elementer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det virker til at den kommende økologiforordning bliver nemmere at bevæge sig i som økolog, og den bliver formentlig mere dynamisk. Det er godt. Og så er det selvfølgelig meget positivt at kommissionen er gået væk fra forslaget om at udfase nationale øko-mærker, hvilket betyder at vi kan beholde vores danske Ø-mærke, siger han og fortsætter:

- På kontrolsiden kommer der mere gennemsigtighed som i sidste ende vil gavne både forbrugere og landmænd, ligesom der arbejdes for en mere ens sanktionspraksis i de forskellige medlemslande. Så er flere af produktionsreglerne blevet præciseret og forenklet, og samtidig er der stadig plads til lidt forskellighed i reglerne landende i mellem, når det er relevante klimatiske forhold der gør sig gældende.

Benspænd

Men nogle af ændringerne i forhold til den nuværende Økologiforordning, kan give benspænd i forhold til at nå det danske mål om en fordobling af det økologiske areal i 2020, mener Uffe Bie:.

- Det er meget beklageligt, at EU-kommissionen vil fjerne muligheden for samtidig drift, da vi ved at cirka 100 bedrifter i dag bruger denne mulighed. Det er eksempelvis landmænd, der har flere forskellige slags produktioner og derfor benytter muligheden for at drive økologi på en del af bedriften for at prøve det af, eller producenter der er bundet af kontraktforhold og derfor ikke er klar til at omlægge hele bedriften

Også muligheden for at opnå nedsat omlægningstid for udvalgte arealer ser ud til at bortfalde..

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er bestemt ikke ønskværdigt fra et dansk synspunkt, at man ikke længere kan få nedsat omlægningstid på udvalgte arealer. Naturarealer og arealer der beviseligt ikke har været behandlet med pesticider eller handelsgødning i en tre årig periode, bør kunne opnå reduceret omlægningsperiode. Ellers bliver det virkelig svært at få nok økologisk jord under ploven inden 2020, siger Uffe Bie