Abonnementsartikel

Scantruck A/S i Skive melder om godt salg af maskiner i årets første måneder. Virksomheden, der er Danmarks førende leverandør af teleskoplæssere, lifte og entreprenørmateriel, har i løbet af de fem første måneder i 2009 solgt knap 400 maskiner. Omsætningen ligger dermed på samme niveau som for få år siden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det meddeler Scantruck A/S.

- Når vi ser bort fra jubelårene fra 2005 til 2007, hvor det var svært at få armene ned, er salget på nuværende tidspunkt ret normalt, siger direktør Bo Sundroos.

I 2004 havde Scantruck A/S efter årets første fem måneder solgt 311 maskiner, hvilket svarer til salget årene før. Bo Sundroos mener derfor, at entreprenørbranchen trods krisesnak ikke er gået i stå.

- Alle mærkede en kraftig nedgang i aktiviteterne i andet halvår af 2008. Nu er vi vendt tilbage til normal aktivitet, både når det gælder salg af nye og af brugte maskiner, siger direktøren.

Salget fordeler sig på alle de mærker, som Scantruck A/S forhandler, altså først og fremmest Manitou teleskoplæssere og lifte, Case gummihjullæssere og rendegravere, Atlas Gummihjullæssere og valsetog, McCloskey sorteringsanlæg og Neuson-Ecotec affaldsbehandlingsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Scantruck A/S indtil nu har haft en normal omsætning i 2009, hænger det sammen med, at virksomheden trods nedgangen i 2008 har valgt at fastholde sit net af sælgere og montører i hele landet.

- Vi har foretaget en tilpasning, så vi matcher et mere normalt salg, men vi har hele tiden haft en strategi, der går ud på ikke at ligge under for krisestemningen, siger Bo Sundroos.