Abonnementsartikel

Højere krav til danske landmænd i forhold til resten af EU "reflekterer dansk landbrugs teknologiske forspring i forhold til resten af EU, samt at landbruget er særligt intensivt i Danmark", siger miljøministeren.

Regeringen har bebudet et "nabotjek", der skal sikre, at de danske politikere ikke overimplementerer EU-direktiver til skade for den danske konkurrenceevne.

Et af de områder, hvor der er sket, hvad der bedst kan betegnes som "overimplementering", er kravene til landbruget om mindre dansk udslip af ammoniak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte "Gøteborg-protokol" for ammoniakemission har Danmark forpligtet sig til et reduktionsmål på 24 procent i 2020 i forhold til emissionen i 2005.

EU skal i gennemsnit kun reducere med 6 procent og Tyskland kun 5 procent.

Gældende regulering

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) slår dog i et svar til Henrik Høegh fra Venstre fast, at det ikke er overvejet at ændre forpligtelsen:

- EU-Kommissionen, der havde forhandlingsmandat til at forhandle på vegne af EU i Gøteborg-protokollen, accepterede de nationale basisscenarier for fremskrivningen af udledningerne for 2020 som indspil til nye reduktionsmål. Fremskrivningen for 2020 var baseret på gældende regulering og politiske aftaler. Forpligtelsen indenfor disse rammer ville derfor ikke have meromkostninger for hverken staten eller erhvervene. At Danmark med 24 procent lå betydeligt over reduktionsforpligtelsen for det samlede EU, reflekterer dansk landbrugs teknologiske forspring i forhold til resten af EU, samt at landbruget er særligt intensivt i Danmark, forklarer ministeren.

Venstres miljøordfører Henrik Høegh er godt tilfreds med svaret fra miljøministeren, som han mener nu vil søge en "second opinion":

- Selv Århus Universitet er begyndt at trække i land og erkender, at det kan være meget vanskeligt at nå de 24 procent. Danmark har "plukket de lavt hængende frugter", og det bliver dyrt, hvis vi skal nå resten. Jeg håber, at vi nu får sat nogle mere realistiske mål, og at både landbrugserhvervet og teknologien inddrages i overvejelserne. Problemet er, at vi har lovet EU reduktionen på 24 porocent, men så er der ikke andet for, end at miljøministeren må gå bodsgang i EU og erkende, at vi har været lige optimistiske nok i forhold til, hvad der er realistisk, siger Henrik Høegh til Maskinbladet.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grænseoverskridende

Ammoniak/Metan er ifølge Kirsten Brosbøl et grænseoverskridende problem i forhold til folkesundheden i Danmark og i EU:

- Metan har ingen selvstændig helbredseffekt, men er sammen med blandt andet sollys med til at danne jordnær ozon. Metan er en af de stærkeste ozondannende gasser. Jordnær ozon er særligt et problem i forhold til folkesundheden, men virker også nedbrydende i forhold til bygningsoverflader og skader planter, herunder afgrøder, oplyser Kirsten Brosbøl.