Abonnementsartikel
Danmark og et par andre EU-lande står temmelig alene, når det gælder planerne om at udfase EU's landbrugsstøtte.
Det blev tydeligt ved denne uges ministerrådsmøde i Luxembourg, hvor fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sammen med Sverige, Holland og Storbritannien stemte imod et udkast til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte skal tage sig ud, når man når frem til den næste store reform i 2013.
- Den danske holdning er meget klar. Vi arbejder frem mod mere markedsorientering. Og det er helt afgørende, at vi ikke lægger nogen bånd på den diskussion, sagde ministeren efter mødet.
En uskik
Den danske minister karakteriserede det som en "uskik", at der allerede nu skal vedtages konklusioner for, hvilken vej man vil gå i den næste budgetperiode.
- Jeg vil ikke på forhånd binde mig til, hvad det er for nogle ændringer, der skal ske i 2013, siger ministeren.
Yderligere to lande stemte imod af andre grunde. Og fra det siddende EU-formandskab var der stor utilfredshed med, at man ikke kunne blive enig om en linje fremad.
- Det var ikke muligt for os at sende et klart signal til landbrugssektoren, og vi kunne ikke bane vejen for fremtiden. Det er vigtigt, at vi gør større fremskridt, sagde Jakub Sebesta, der er tjekkisk landbrugsminister og for tiden sidder i formandsstolen.
Han understregede, at man fra EU-hold ikke ville lægge sig fast på en endelig udformning af politikken, eller hvad den eventuelt skal koste.
Men man ville sende et signal om, i hvilken retning man ville gå, blandt andet på spørgsmålet om de direkte betalinger.
- Tidligere diskussioner viser klart, at fremtidige direkte udbetalinger skal være fair, effektive og lette at implementere og forsvare over for befolkningen, understregede Jakub Sebesta.
EU-landene i tre lejre
Spørgsmålet deler EU i tre dele.
De meget reformvillige lande, hvor Danmark hører til. Dem, der vil beholde systemet mere eller mindre i sin nuværende form ledt af Frankrig. Og så de nyeste EU-lande, som først og fremmest vil have en mere fair fordeling af midlerne, fordi de i øjeblikket kun modtager en brøkdel af, hvad deres EU-fæller i Vesten modtager.
De store indkomstforskelle bygger blandt andet på, at man bruger referenceår, der stiller de gamle EU-lande bedre, fordi de havde meget højere produktion end de 12 nyeste medlemmer.
Det skaber milevide forskelle, hvor en græsk landmand i dag modtager omkring 600 euro pr. hektar, mens hans lettiske kollega kun får omkring 100 euro.
