Nødslagtninger i Tønder og Skjern stopper snart. Også i Holstebro ophører nødslagtningerne snart.

Det nye kreaturslagteri i Holsted er så småt ved at starte op. Det oplyser Danish Crown.

I løbet af marts måned forventes det, at der kan påbegyndes nødslagtninger på slagteriet i Holsted inden for normal slagtetid mandag til fredag.

Den snarlige åbning betyder, at den nye struktur på nødslagtninger kommer nærmere.

Nødslagtningerne på DC Beefs slagteri i Tønder stopper ved udgangen af denne måned, og det vil fra den 7.marts heller ikke længere være muligt at få nødslagtet dyr på DC Beefs anlæg i Skjern.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Endelig forventes nødslagtningerne på anlægget i Holstebro at stoppe pr. 1.april.

Nødslagtninger er ikke omfattet af leveringspligt ifølge vedtægterne for Leverandørselskabet Danish Crown AmbA, hvilket for en del andelshaver gør det relevant at undersøge mulighederne for nødslagtninger på lokale slagtehuse.

Når lukninger af slagterier og opstart af Holsted er på plads, vil der være følgende muligheder for nødslagtninger i regi af DC Beef: Aalborg, Holsted og Skærbæk.

Holsted

Når slagteriet i Holsted er endeligt kørt ind, skal der slagtes 4.500 dyr om ugen. Det svarer til cirka halvdelen af alle de kreaturer, der slagtes om ugen i Danmark. Der skal slagtes 110 dyr i timen. Det er dobbelt så mange som på DC Beefs nuværende anlæg.Der skal hakkes 500 ton oksekød om ugen svarende til cirka 60 procent af alt det hakkekød, som danskerne spiser hver uge.