Abonnementsartikel

Minkhvalpe fødes med meget små reserver af E-vitamin, derfor er det vigtigt, at tæven udskiller tilstrækkeligt med E-vitamin via mælken

En høj E-vitamin-status styrker nyfødte minkhvalpes immunforsvar og forebygger mod infektionssygdomme.

E-vitamin er meget vigtigt for minkhvalpe, som skal have vitaminet via mælken fra moderdyret, fordi de fødes med meget små reserver af E-vitamin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøg på Forskningscenter Foulum har vist, at moderdyr, der tildeles E-vitamin som naturligt d-alfa-tocopherol, udnytter naturligt E-vitamin 2,5 - 3,0 gange bedre end når der kun tildeles syntetisk E-vitamin, fortæller firmaet R2 Agro - NutriScan, der forhandler AlfaVita, som er udvundet af soja- og solsikkeolie, der har et højt indhold af naturligt E-vitamin (d-alfa-tocopherol).

Lav udnyttelse

Unge dyr som minkhvalpe udnytter kun 10-15 procent af det syntetiske E-vitamin (DL-alfa-tocopherol-acetat), der tilsættes foderet. Derfor sikrer et tilskud af det naturlige og biologisk aktive E-vitamin AlfaVita ifølge R2 Agro - NutriScan en optimal E-vitamin-forsyning og dermed et højt immunforsvar i tiden efter fravænning.

Øget frugtbarhed

- Reproduktion og immunforsvar påvirkes af tævernes E-vitamin-status, og med den højere biotilgængelighed af det naturlige AlfaVita påvirkes reproduktionen positivt, ligesom et højt immunforsvar hos moderdyrene fremmer en god yversundhed, fremhæver R2 Agro - NutriScan.

- Da E-vitamin - populært kaldet frugtbarhedsvitaminet - har en gunstig indvirkning på reproduktionen, anbefaler R2 Agro - NutriScan at påbegynde tildelingen af AlfaVita i februar, således at tæverne er fyldt godt op inden parringssæsonen.

Nyfravænnede mangler

Men også nyfravænnede minkhvalpe har brug for ekstra E-vitamin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fravænningsperioden er stressende for hvalpene, da foderoptagelse, fordøjelse og smittepres ændres, således at hvalpene når en kritisk lav E-vitamin status i de første uger efter fravænning. Optimal E-vitamin-forsyning er derfor afgørende for en god fravænning, mener R2 Agro - NutriScan.

- Naturligt E-vitamin har tillige en fysiologisk virkning som antioxidant, der beskytter mod nedbrydning af cellerne i kroppen, fremhæver virksomheden.

Selen forstærker

AlfaVita er nu også tilsat selen, og det er ifølge R2 Agro - NutriScan velkendt, at selen og E-vitamin kan forstærke hinandens effekt, og selen har derfor stor betydning i kritiske perioder med lav E-vitamin-status i dyret.

AlfaVita anvendes i minkfoder med cirka 0,50 - 0,75 ml pr. kg foder - tilsat via fodervognens vanddosering, idet produktet er pre-emulgeret, således at det let opblandes i vandbeholderen.