Abonnementsartikel

Kongskilde ønsker at styrke sine salgsressourcer på det vigtige danske marked.

Kongskilde Industries har med virkning fra 1. februar 2014 udnævnt Tommy Overby som ny salgschef for det Nordiske marked og Baltikum.

Tommy Overby, der er uddannet Landmand og Jordbrugsteknolog, har arbejdet inden for landbrugs- og maskinbranchen siden 1988 og har hidtil haft ansvaret for Kongskildes landbrugsrelaterede aktiviteter uden for Europa samt på Balkan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tommy har dog et indgående kendskab til det danske marked, som han indtil for to år siden var landechef for, og som gennem de seneste fem år har oplevet en flot vækst i salget - en fremgang som virksomheden også i årene fremover forventer at kunne holde fast i.

Samtidig med udnævnelsen af Tommy Overby har Kongskilde Industries udnævnt Anders Boellund som salgskonsulent for det fynske område. Anders vil derudover fortsat være ansvarlig for det samlede salg af slid- og reservedele på det danske marked.

Kongskilde ønsker med disse udnævnelser at styrke sine salgsressourcer på det for virksomheden vigtige danske marked.