Abonnementsartikel

Udmøntningen i konkrete initiativer og resultatet heraf vil vise, om vækstplanen får den nødvendige effekt for de gældsplagede landmænd.

I december 2013 udgav regeringen Danmark i arbejde - vækstplan for fødevarer. Publikationen kan hentes på www.evm.dk. Vækstplanen peger på 34 initiativer for landbruget. I denne artikel behandles alene initiativerne 31-34 under overskriften: Styrket adgang til finansiering.

Der er tale om en rammebeskrivelse, der skal udfyldes af konkret lovgivning. Vækstpakken er generelt blevet modtaget positivt af landbrugets organisationer og fra politisk side. Udmøntningen i konkrete initiativer og resultatet heraf vil vise, om vækstplanen får den nødvendige effekt i forhold til de gældsplagede landmænd med en gældsbyrde på over 100 procent, hvilket ifølge vækstplanen, side 58, er tilfældet for cirka 10 procent af samtlige bedrifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overordnet målsætning

Det fremgår af vækstplanen (side 8), at det er regeringens hensigt med vækstplanen for fødevarer i samarbejde med fødevarevirksomhederne og andre aktører inden for fødevareerhvervet at styrke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder.

Vækstplanen sætter ind på fem områder, nemlig:

- Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion.

- Løsningsorienteret regulering og kontrol.

- Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling.

- Styrket adgang til finansiering og fokuseret, strategisk eksportindsats.

Adgang til finansiering

Under finansieringskasketten anføres fire initiativer, der omtales nedenfor. Der er tale om initiativer af såvel vedvarende som midlertidig art - forsøgsordninger. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet: Der påtænkes gennemført en ændring i landbrugsloven med lempelse af kravet om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse. Der overvejes også en ændring af mulighederne for, at landmænd kan sikre sig yderligere arealer/ejendomme (suppleringsjord). Hensigten er at tiltrække nye investorer som eksempelvis pensionskasser, investeringsfonde samt M/S-selskaber (medarbejderinvesteringsselskaber). Nye finansieringsløsninger i landbrugets finansieringsbank (LFB): Ifølge vækstplanen (side 60) er der i ejerkredsen bag LFB enighed om, at banken i tæt samarbejde med Vækstfonden i en tre-årig periode vil indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger til landbruget. Modstykket til den større risikovillighed er en mulig upside i tilfælde, hvor bedriften klarer sig bedre end budgetteret. For at andre banker end Finansiel Stabilitet A/S vil finde det attraktivt at anvende LFB's produkter, er der lagt op til at suspendere kravet til pengeinstitutterne om kapitalindskud i LFB i forbindelse med træk på bankens produkter. Denne suspension foreslås fastholdt, indtil 75 procent af kapitalgrundlaget i LFB er opbrugt. I en 3-årig forsøgsperiode vil LFB i tæt samarbejde med Vækstfonden indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger. Finansiering kan anvendes til såvel ejerskifter, restruktureringer som investeringer i relation til ejerskifte eller rekonstruering, der er nødvendige for at sikre, at landbrugsbedriften er konkurrencedygtig (vækstplanen, side 61).

Lånene kan højst udgøre 10 procent af en samlet finansieringsløsning og skal placeres som de yderste 10 procent af en samlet finansieringsløsning. De særlige LFB-lån bliver dermed efterstillet øvrige sikrede kreditorer, men foranstillet opsparede og indskudte midler og eventuel sælgerfinansiering. LFB vil også fremadrettet kunne stille garanti over for pengeinstitutter, hvor garantien dækker 75 procent af pengeinstituttets udlån.Når det er dokumenteret, at der foreligger mindre, ukomplicerede, men nødvendige investeringer, vil LFB kunne give en forbedringsgaranti, der dækker 50 procent af investeringsbeløbet. Forbedringsgarantien er ikke afhængig af en forudgående egentlig analyse af bedriften. Heraf kan også udledes, at finansiering via LFB i øvrigt forudsætter en gennemgribende ekstern analyse af landbrugsbedriften. LFB vil også få mulighed for at yde annuitetslån med løbetider på op til 20 år til investeringer og ejerskifte. Lånene finansieres ved udstedelse af obligationer, der overtages af pengeinstituttet, svarende til 85 procent af lånet, og ved et gældsbrev udstedt af LFB til pengeinstituttet på de resterende 15 procent.

Ny selskabsform

Som en tre-årig forsøgsmulighed vil der efter nærmere drøftelser med Landbrug & Fødevarer og Fødevareforbundet NNF blive åbnet mulighed for etablering af en ny selskabsform, medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), som kan investere i (eller yde lån til) virksomheden, leverandører, aftagere eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne ordning vil dog ikke være forbeholdt fødevareerhvervet, men vil blive etableret bredt og anvendelse af ordningen vil kræve ansøgning til Erhvervsstyrelsen.

Det er hensigten, at medarbejdernes indskud ikke indkomstbeskattes. Beskatningen vil først ske, når medarbejderne modtager udbetalinger fra selskabet. Indskuddene kan udgøre op til 10 procent af lønindkomsten, dog maksimeret til 35.000 kroner årligt for den enkelte medarbejder. Gennemførelse af forsøgsordningen vil fordre ændringer i såvel selskabs- som skattelovgivningen.

Miljøvenlige staldanlæg

Tilskud fra puljen til miljøvenlige staldanlæg androg oprindeligt for 2013 150 millioner kroner. Dette beløb vil for 2013 blive forhøjet med yderligere 45 millioner. Tilskud fra puljen forventes dog ikke at få nogen direkte indflydelse i forhold til de aktuelt overbelånte landbrugsbedrifter.

Også i december 2013 blev der indgået en politisk aftale om fordelingen af landdistriktsmidlerne i 2014 og 2015, hvor der afsættes henholdsvis 280 millioner kroner i 2014 og 300 millioner kroner i 2015 til en række indsatser under ordningen for miljøteknologi. Der er endnu ikke truffet beslutning om fordelingen af midler til de enkelte indsatser, og derved heller ikke vedrørende den særlige indsats for staldanlæg. Vækstplanens omsætning fra teori til praksis vil blive fulgt i senere artikler, hvor centrale aktører vil blive interviewet om implementeringsprocessen.