Abonnementsartikel

Tidens tand har sat sine spor på mange markvandingsanlæg. En rådgiver giver gode råd til optimering.

Der blev spidset ører forleden under Plantekongres 2014, da en rådgiver i energi- og maskinteknik fortalte om, hvordan man kan optimere sit markvandingsanlæg. Der skulle nok være mere end et par tilhørere, der følte sig trufne, da han fortalte, at mange danske markvandingsanlæg er af ældre dato - og bærer præg af det.

- Sagen er, at rigtig mange markvandingsanlæg er gamle anlæg fra 70'erne og 80'erne. Flere af dem er blevet udvidet med knopskydning, og mange gamle boringer er begyndt at give mindre vand, sagde rådgiver i energi- og maskinteknik, Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik i Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådgiveren præsenterede en ny Farmtest fra Videncentret for Landbrug, "Optimering af vandingsanlæg", som har fokus på, hvordan man kan tjekke sit eget anlæg for at få overblik over, om noget kan gøres bedre.

Undersøgelsen indledes med at finde frem til timeydelsen på anlægget. Til det formål bør man begynde med at kaste et kritisk blik på manometeret - der er en stor sandsynlighed for, at det er medtaget af vind og vejr og står for en udskiftning. Timeydelsen fastlægges ved at registrere arbejdstrykket ved kanonen, finde eller måle dysestørrelsen, finde dysetypen og til slut finde dysens ydelse ved at slå op i en tabel.

Boring undersøges

Herefter kan man sammenholde anlæggets faktiske ydelse med det areal, som anlægget skal vande. I det fremlagte eksempel havde ejendommen 43 hektar, som i det viste eksempel burde have 86 kubikmeter i timen - men får kun 31 kubikmeter. I eksemplet havde man efterfølgende undersøgt mulighederne for at øge timeydelsen til henholdsvis 35, 45 og 60 kubikmeter pr time. I et efterfølgende indlæg fremlagde landskonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug beregninger, som viste det økonomiske resultat ved investeringer i at øge vandingsanlæggets timeydelse på bedriften, der har et rent kornsædskifte.

Gunnar Schmidt fremlagde forskellige forslag til, hvordan man både kan undersøge anlægget, samt forslag til mulige løsninger på de problemer, som man fandt på anlægget, der blev brugt som eksempel. I eksemplet havde man som en del af undersøgelsen fået boring og pumpeanlæg prøvepumpet for at undersøge, om boringen stadig kunne levere den ønskede og samme vandmængde, som da den var ny.

Flere fejlkilder

Som et led i undersøgelserne i Farmtesten udførte man måling af vandfordelingen på tre forskellige vandingsanlæg. På særligt de to af dem var der behov for at forbedre vandfordelingen, da der var store ujævnheder med områdevis tildeling af såvel for lidt vand som for meget vand - i forhold til målet om at tildele 25 millimeter vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Typiske fejl er ifølge Gunnar Schmidt, at kanonen har en forkert sektorvinkel, samt at kanonen kaster vandet for kort. På gamle kanoner forværres problemet jævnligt.

Typisk er der også tale om en gammel kanon, lav vandmængde med lavt tryk, samt at kanonens aluminiumsdyse er blevet ru indvendig på grund af korrosion. Mulighederne er mange.

- Man kunne begynde med en forbedring, der er næsten gratis, nemlig indstilling af sektorvinkelen samt stigningsvinkelen på kanonen, hvis den er justerbar. Næste skridt er en prisgunstig forbedring, nemlig udskiftning af kanonen, foreslår Gunnar Schmidt.

I den nye ny Farmtest, som offentliggøres i begyndelsen af året, har man undersøgt syv forskellige vandingsanlæg hos tre forskellige landmænd, hvor formålet netop var at pege på mulige optimeringer.

Ved alle de kontrollerede anlæg kunne man konstatere, at den faktiske timeydelse på anlægget var lavere end den mængde, der dækker den daglige fordampning på de til anlægget hørende arealer, lød det i Gunnar Schmidts oplæg.