Der er grænser for, hvor meget man kan gå i "politisk spagat" uden at bukserne sprænger, og den grænse nåede SF så med torsdagens beslutning om at forlade regeringen. Onde tunger vil måske påstå, at "SF blev talt ud af dong-dongen"
Hvad der fra begyndelsen af mange politiske iagttagere blev betegnet som SF's kamikaze-projekt, viste sig at ende ikke bare som en blød mavelanding, men totalt politisk styrt, hvor der nu stilles seriøst spørgsmålstegn ved, om der er nogen overlevende i SF som politisk parti efter næste valg.
Ligesom det er umuligt at forene ild og vand - enten slukker ilden, eller også fordamper vandet - så var det også umuligt at forlige SF og De Radikale om et fælles politisk projekt.
Seks ministerposter i spil
Seks ministerposter er umiddelbart bragt i spil, men der er stor sandsynlighed for, at rokaden omfatter endnu flere ministerier, for det bliver Hele Thorning-Schmidts sidste chance inden næste folketingsvalg til at ommøblere ministerlisten. Derfor vil fordelingen nok blive to poster til De Radikale og fire til Socialdemokraterne.
For fødevaresektoren begrænser spændingen om, hvem der kommer til at indtage hvilken ministerstol efter den kommende rokade sig først og fremmest til miljøministerposten.
Det er utænkeligt, at Dan Jørgensen, der blev hentet hjem fra Bruxelles til en for ham drømmepost, ikke også efter regeringsrokaden sidder meget solidt på posten som fødevareminister.
Til gengæld kan posten som miljøminister for alvor bringes i spil for begge de tilbageværende regeringspartier.
Radikal miljøminister?
Et godt bud er sandsynligvis, at miljøministerposten ender på radikale hænder. Det vil passe godt til partiets i egen selvopfattelse grønne profil.
Der kan ske en intern rokade, så Martin Lidegaard flyttes fra klima og energi til Miljøministeriet, men det vil næppe ske med hans gode vilje. Så er der pludselig plads i Miljøministeriet til Morten Østergaard, hvis plads som forskningsminister så kan overtages af Rasmus Helveg Petersen.
Et andet bud på en radikal miljøminister kan være Camilla Hersom.
Skulle Socialdemokraterne vælge selv at pege på en miljøminister kan navne som Jens Joel, Torben Hansen eller Mette Reismann bringes i spil.
Den fine post
Det hele afhænger dog af det puslespil, som Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager netop nu er i gang med at lægge. Det bringer ikke mindst udenrigsministerposten i spil, en post der på Christiansborg traditionelt vurderes som en af "de fine" ministerposter.
Det af de to partier, der skal have den post, må "betale" på andre områder, hvilket i christiansborgsprog betyder, at de øvrige ministerposter, der er i spil bliver knap så "fine"/indflydelsesrige.
Spillet er i fuld gang og foregår i Statsministeriet. Der går med stor sandsynlighed højst et døgn, inden vi kender spillets vindere - dem der kan trække i det fine tøj på vej til Dronningen.
