Abonnementsartikel

Agritechnica venter lige om hjørnet med masser af innovative nyheder for maskininteresserede og landmænd, der vil holde øje med de muligheder, som fremtiden stiller til rådighed for at skabe et endnu mere effektivt landbrug.

Her bliver der fokus på udviklingen i retning af intelligente maskiner og endnu større udbredelse af GPS, og man ka

Artiklen fortsætter efter annoncen

n se nærmere på tendensen til, at redskabsstyringen flytter over på tablets, så det bliver muligt at samle redskabsstyringen på en enkelt enhed.

Det bliver også interessant at følge den fortsatte udvikling af, hvordan el overtager opgaver fra hydraulikken. det er en udvikling, som allerede var tydelig for to år siden, og som vi kan forvente at se endnu tydeligere i år. Fordelen er, at nyttevirkningen af el er cirka tre gange så stor som ved hydraulikken.

De mange nyheder og nye tendenser tiltrækker også mange danske landmænd. Tendensen har været tydelig i mange år med store tocifrede vækstrater i danskernes besøgstal. Det er ikke usandsynligt, at op imod 10.000 danskere selv møder op i Hannover for at se nærmere på alt det nye, som præsenteres få timers kørsel syd for den danske grænse.

Agritechnica finder i år sted for 28. gang, og messen fortsætter med at vokse. I år dækker den i alt 41 hektar fordelt på de mange haller samt enkelte udendørsarealer. Her viser 2.700 udstillere fra 47 lande masser af nyheder, og det hele kan virke meget uoverskueligt og uoverkommeligt, hvis man ikke på forhånd har forberedt sig og gjort sigt klart, hvad man vil koncentrere sig om at se nærmere på.

Her kommer denne udgave af Maskinbladet til hjælp med en omfattende dækning af de mange nyheder, som allerede nu er blevet markedsført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinbladet har både på print og på nettet varmet op med en intens dækning af store maskinnyheder i flere måneder, og nu kulminerer det hele med denne udgave, hvor vi også har korte referater af nogle af de store nyheder, som allerede har været udførligt omtalt i avisen. Og vi har hjulpet læserne med at finde artiklerne i fuld længde blot ved at scanne de tilhørende QR-koder.De mange danskere på messen får selskab af tæt på en halv million besøgende, som forventes at strømme til fra 83 lande over hele verden.Og til alle de landmænd og maskininteresserede, som må blive hjemme, kan vi trøste med, at Maskinbladet er massivt til stede på messen, hvorfra vi vil rapportere under messen og samle nyheder ind, som vi også vil orientere om i de kommende udgaver af den trykte avis.