Abonnementsartikel

Bogballe tilbyder nu, at man kan anvende en amindelig Tablet-PC til betjening af gødningssprederen.

I nogle år har producenter af maskiner og redskaber annonceret med, at de er Isobus kompatible. Mange traktorer er i dag også monteret med et Isobus stik bag på, og når stikket fra redskabet tilsluttes traktoren, skulle det gerne være muligt at kontrollere redskabet fra traktorens terminal.

Det lykkes også i de fleste tilfælde, og danske Bogballe tilbyder også gødningsspredere, som er klar til at kommunikere med traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men ud over at der stadig kan være problemer med kommunikationen, så er det nok de færreste som vælger at købe et redskab uden betjeningsenhed. For hvad sker der, når redskabet engang skifter ejer, og den nye landmand ikke har en traktor, som kan kommunikerer med redskabet? Ja enten bliver redskabet vanskeligt at omsætte, eller også skal der indkøbes en betjeningsenhed fra producenten, siger direktør Nils Jørn Laursen, Bogballe A/S og tilføjer:

- Derfor prøvede vi at tænke ud af boksen, for at finde noget der er sobert, noget der dur og noget der er udviklet til tiden. Svaret lå lige for ? det er de nye Tablest, og så er de tilmed billige og nærmest hvermandseje.

Farmer is Free

Free Conceptet kalder Bogballe konceptet med en Tablet, der foreløbig er udviklet til at kunne arbejde sammen med Tablets, der anvender Android som styresystem. I løbet af 2014 udvikles systemet også til Appel produkter.

- Vi kalder der Free, fordi landmanden er uafhængig af traktor- og GPS-producenter. Vi behøver kun en simpel GPS antenne og et lille iZurf modul, som sender GPS-signalet trådløst til Tablet computeren. Resten findes på en gratis App, som landmanden kan downloade fra Google Play. En facilitet som vil vær oppe at køre i begyndelsen af februar 2014. Herefter kan gødningssprederen betjenes fra den ene halvdel af en standard Tablet, og på den anden halvdel af skærmen vises, hvor på marken at der allerede er spredt gødning, forklarer Nils Jørn Laursen.

Klarer flere opgaver

Ud over at være forholdsvis billig, så ser Nils Jørn Lauersen også flere andre fordel ved at anvende en Tablet til betjening af gødningssprederen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når landmanden har sin Tablet med i traktoren, har hen mulighed for at komme på Internettet. Her kan der eksempelvis hentes spredetabeller fra vores database, og han har også altid den nyeste vejrudsigt lige ved hånden. Derudover kan han let både finde sin markplan og udfylde gødningsregnskabet, efterhånden som markerne tildeles gødning. Kun fantasien sætter grænser, og med en Tablet har landmanden for nogle få tusinde kroner altid den nyeste og mest moderne betjeningspanel til sit redskab, siger Nils Jørn Laursen.