Abonnementsartikel

Hidtil usete sukkerudbytter per hektar sikrer rekordproduktion.

Produktionssæsonen 2013/14 er netop afsluttet på Nordic Sugars fem sukkerfabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Litauen. Produktionen har været rekordhøj med 1.023.000 tons sukker, hvilket er en stigning i forhold til året før på 1.011.000 tons.

- Vi har haft en utrolig god produktionssæson, hvor roekvaliteten var i top i næsten hele perioden. Det skyldes ikke mindst dyrkernes forebyggende indsats i forhold til optagning og frostbeskyttelse, som er en væsentlig forudsætning for at sikre den fremtidige konkurrenceevne i dyrkningen, ja, for hele erhvervet i alle vores lande, siger Nordic Sugars administrerende direktør, Flemming Lyngholm, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange solskinstimer med højt sukkerindhold til følge har sammen med et stort roeudbytte givet et rekordhøjt sukkerudbytte per hektar i alle lande. I Sverige og Litauen det højeste nogensinde.

Flere rekorder

Nordic Sugars fabrikker har forarbejdet de store roemængder hurtigt, effektivt og driftssikkert. Flere af fabrikkerne har også opnået daglige rekordproduktioner.

- Vi har haft en utrolig god produktionssæson, hvor roekvaliteten var i top i næsten hele perioden. Det skyldes ikke mindst dyrkernes forebyggende indsats i forhold til optagning og frostbeskyttelse, som er en væsentlig forudsætning for at sikre den fremtidige konkurrenceevne i dyrkningen, ja, for hele erhvervet i alle vores lande, siger Flemming Lyngholm.

- Medarbejderne har gjort en enestående indsats for at få årets store produktion i hus, og fabrikkerne har virkelig leveret hele vejen. Vi kan derfor klart konkludere, at vores produktionsapparat er tunet til at imødekomme fremtidens udfordringer.

- Med vores store investering i en damptørrer i Nakskov, som blev implementeret med succes i den netop afsluttede sæson, og yderligere et par store energiinvesteringer i Sverige og Finland i den næste kampagne, fortsætter vi vores fokus på energioptimering og andre effektiviseringer for yderligere at styrke vores konkurrenceevne, før de nye markedsvilkår for sukkerbranchen træder i kraft i 2017.