Abonnementsartikel

Også andendagen på Nutrifair 2014 viste flot besøgsfremgang, og den samlede fremgang blev i alt 20 procent efter to dages messe.

En fremgang på 385 besøgende - svarende til 16,2 procent - på andendagen af Nutrifair 2014 betyder en samlet fremgang for messen på 937 besøgende i forhold til 2013.

Det er en samlet fremgang på næsten 20 procent for begge messedage i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er tal, som vækker begejstring hos arrangøren, Messe C.

- Det er rigtig dejlige tal, men det er lige så dejligt at konstatere, at tilbagemeldingerne fra udstillerne har været helt forrygende, siger projektchef Peter Sunesen, Messe C.

Han erkender samtidig, at der stadig er plads til forbedring, men at der også er forbedret en del undervejs.

- Tilbagemeldingerne går generelt på, at udstillerne har haft mange kvalitetsbesøgende og har fået gode leads og endda også har afsluttet salg, siger han.

Flere genbestillinger

- Det betyder selvfølgelig meget for os, at udstillerne får noget for deres investering, og at de besøgende har fået en god oplevelse. Jeg er derfor både glad og også taknemmelig for, at udstillere og publikum har taget messen til sig. Mange har da også allerede genbestilt stande til næste år, og vi har hørt om flere, som også har bestilt hotelværelser, fortæller han.