Abonnementsartikel

Der er ifølge formandene for Danske Halmleverandører en risiko for, at branchen ?har lukket ned? inden nye teknologier kommer i gang

Danske Halmleverandører peger i en henvendelse til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg på, at anvendelse af halm til energi gennem mere end 20 år har været et vigtigt brændsel i den danske energisektor.

Der er udviklet teknologier til halmafbrænding, der nu eksporteres, men den danske anvendelse af halm til energi er de seneste par år faldet med 14 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Stougaard, der er formand for Danske Halmleverandører, understreger, at det har voldsomme konsekvenser i branchen, hvor der opsiges medarbejdere og lukkes forretningsområder på landbrug.

Han sender med brevet noget, der mest af alt minder om et nødråb:

- Derfor er det vigtigt for os, at I kender til situationen og får mulighed for at hjælpe en presset branche, der forventes at stå for levering af en stor del af biomasse til de fremtidige bioraffinaderier, skriver formanden.

Lukker ned

Han advarer om, at der er en risiko for, at branchen "har lukket ned" inden nye teknologier kommer i gang. Derfor har Danske Halmleverandører en række anbefalinger til, hvor der kan sættes ind, hvis halmforbruget skal fastholdes eller øges inden for energiområdet.

For det første skal der gives bedre muligheder for at etablere flere halmkedler som supplement på fjernvarmeværker med høje varmepriser, og der skal sikres en koordinering mellem stop for anvendelse af halm på Studstrupværket og start af nyt værk i Lisbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der opfordres også til øget forskning inden for løsninger til anvendelse af halm til biogas, og der skal stærkere incitamenter til anvendelse af lokalt produceret biomasse i form af "fordele eller tilskud".

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at etablere et avanceret bioraffinaderi i fuldskala, som eksempelvis Maabjerg Energy Concept:

- Skal Danmark fastholde førerpositionen på området, skal der sikres økonomi til udvikling af teknologi og markedsmodning, bemærker Hans Stougaard.

Stop for halm

I Energiaftalen fra marts 2012 og på baggrund af meldinger fra de store energiselskaber - DONG og Vattenfall - er der fokus på importerede træpiller og flis på de centrale kraftvarmeværker. Det betyder stop for brug af halm på flere værker.

- Enstedværket og Amagerværket er stoppet med halmforbrug på ca. 210.000 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Studstrupværket stopper med halm i 2015 (120.000 tons).

- Et fald på mere end 200.000 tons halm til kraftvarme, betyder tab af 40-60 faste stillinger samt 200 ufaglærte stillinger til medarbejdere indenfor halmhåndteringen. Det er arbejdspladser, der primært forsvinder til fordel for import af træpiller, hvilket giver eksport af job, valuta og vækst. Som hovedregel regnes en arbejdsløs med en omkostning for samfundet på 300.000 kroner pr år, hvilket betyder en årlig omkostning på cirka 110 millioner kroner, bemærker Danske Halmleverandørers formand, der mener, at "samfundet kunne bruge de 110 millioner kroner bedre ved sikring af fortsat brug af halmen til energi".

Halmfyring i Aarhus

Aarhus Kommune har i øvrigt besluttet at etablere en ny halmfyret kedel ved affaldsforbrændingen i Lisbjerg. Det forventes at blive et anlæg til cirka 170.000 tons halm og vurderes tidligst at kunne stå klar til ibrugtagning i efteråret 2016.

Det betyder, at stop for halm i Studstrup giver et års stop i halmlevering i området:

- Som situationen er nu, falder forbruget af halm, hvilket er meget vanskeligt at forstå med de aktuelle dagsordener for klima, ressourceeffektivitet og miljø. Opførelsen af det første avancerede bioraffinaderi til 400.000 tons halm vil ifølge beregninger i ADAM (ADAM er en økonomisk model, der ofte anvendes af eksempelvis Finansministeriet, red.) skabe 3.000 beskæftigede i anlægsfasen og op til 1.400 beskæftigede ved driften - inklusive følgeerhverv. Det dækker over beskæftigelse i landbruget og på maskinstationer i forbindelse med indsamling og presning af halm, opførelse af værket samt drift og vedligeholdelse, oplyser formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han benærker slutteligt, at der i dag er en ledig ressource af halm på op mod 2 millioner tons ud af de 5,6 millioner tons, der årligt produceres i Danmark.