En grøn Avant minilæsser forsvandt natten til søndag den 12. januar fra Avant Danmarks showroom i Låsby.

Ifølge salgs- og markedsføringsansvarlig Martin Jensen stod maskinen til udstilling foran showroomet og blev stjålet i tidsrummet 21.30 til 04.30.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kørte forbi vores showroom efter et privat arrangement, og i forbifarten synes jeg pludselig, at der manglede en minilæsser. Så derfor vendte jeg bilen for at køre tilbage og så, at der ikke kun manglede en minilæsser, men der var også et stort hul i hegnet omkring vores showroom. Og så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået, desværre, fortæller en ærgerlig Martin Jensen.

Avant Danmark udlover en dusør på 10.000 kroner til den person, som kan lede Avant på sporet af den grønne minilæsser.Maskinen er en Avant 630 minilæsser fra 2007 med stelnummeret 53466.

Bedre forberedt

Hos Avant Danmark gør man i mellemtiden alt, hvad man kan for at finde frem til den manglende Avant.

- Vi overvejer nu at indsætte sporingsenheder i alle Avant minilæsserne, så er vi bedre forberedt, hvis tyvene igen lægger vejen forbi, fortæller Martin Jensen.

Det er ikke første gang, at Avant Danmark oplever at få stjålet en minilæsser. For knap halvandet år siden blev en minilæsser fra 2004 stjålet, men på trods af en stor indsats for at få maskinen tilbage og en udlovet dusør, vendte minilæsseren aldrig hjem igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontakt Martin Jensen på mj@avant.dk eller 31 13 98 54, hvis du har nogle oplysninger, som kan bringe minilæsseren hjem igen.