Når EU fra 2015 fjerner mælkekvoterne, forventes det, at antallet af økologiske mælkeproducenter vil falde drastisk. Dermed er der ikke længere nogen begrænsninger for, hvor meget mælk den enkelte producent må levere. Kun markedet bestemmer.
Men det vil ikke på samme måde som for de konventionelle mælkeproducenter være muligt for de økologiske producenter at udvide produktionen, og dermed vil de økonomiske forskelle blive alt for store i de konventionelle brugs favør.
Udviklingen er allerede begyndt at vise sig. Ifølge Jyllands-Posten mister Thise Mejeri på årsplan 15 millioner liter økomælk, fordi økologiske mælkeproducenter stopper.
Katastrofalt
Det rammer også regeringens målsætning omkring udviklingen af økologisk landbrug i Danmark.
Per Clausen fra Enhedslisten har kaldt Fødevareminister Dan Jørgensen (S) i samråd om, hvad han vil gøre for ?at stoppe den katastrofale udvikling? i den økologiske mælkeproduktion:
- Det er helt uholdbart, at der nu er risiko for et fald i den økologiske mælkeproduktion. Det står i direkte modsætning til regeringens målsætning om at fordoble de økologisk dyrkede arealer inden 2020. De økologiske mælkeproducenter er allerede fremkommet med en række forslag, som kan skabe bedre vilkår for den økologiske mælkeproduktion, og jeg vil bede fødevareministeren forholde sig til disse forslag, fortsætter Per Clausen.
Ulige konkurrence
Det handler ifølge Per Clausen blandt andet om at arbejde for at sænke den tyske statsstøtte til biogas, ?som har skabte en meget ulige konkurrence om jord, til skade for økologisk mælkeproduktion?:
- Fødevareministeren kan sikre ét-årige forlængelser af økologisk arealstøtte for alle nuværende økologer. De eksisterende krav om fem-årige forpligtigelser stiller økologiske producenter meget ringe i konkurrence om kortere forpagtninger, og fødevareministeren og miljøministeren skal sørge for, at implementering af den målrettede miljøregulering ikke forringer økologiske mælkeproducenters adgang til jord. Kommende jordfordelingsinitiativer skal prioritere forbedring af økologiske mælkeproducentersforhold, og offentligt ejet landbrugsjord skal drives økologisk, siger Per Clausen.
Overflod
Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance mener ikke, at udviklingen er et stort problem:
- Der har været en overflod af økologisk mælk i Danmark. Mejerierne har produceret mere økologisk mælk, end der har været brug for, og derfor har man været nødt til at sælge økologisk mælk i konventionelle mælkekartoner. Forbrugerne køber primært økologisk mælk og andre økologiske produkter i begyndelsen af måneden, mens der senere på måneden, når der er lavvande i husholdningskassen, købes almindelige produkter. Forbrugerne vil ikke betale prisen, og kan det ikke fremover betale sig at producere økologisk mælk, skyldes det, at der ikke er afsætning til de priser, det koster at fremstille mælken. Jeg tror nu ikke, der bliver mangel på økologisk mælk foreløbig. Mejerierne har måttet afvise nye økologiske landmænd, fordi der var for meget økologisk mælk. Hvis forbrugerne vil betale, skal der nok blive produceret økologisk mælk, siger Leif Mikkelsen til Maskinbladet.
Udfordring
Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen (DF), erkender, at det hele tiden har været en udfordring for den økologiske sektor, at landmænd faldt fra:
- Men der er også kommet nye til, og jeg vil se det, før jeg tror det, at den økologiske sektor i Danmark kommer i problemer. Når mælkekvoterne falder væk, bliver mælkeproducenterne igen et liberalt erhverv, hvor det bliver muligt at investere en større produktion - både for konventionelle og økologiske landmænd. Økologerne hævder, at konkurrencen ikke er lige, fordi udvidet produktion hos dem kræver større arealer, da køerne skal på græs. Men Dansk Folkeparti er tilhænger af, at kvotesystemet falder bort, og det vil fortsat være sådan, at 60 procent af de offentlige køkkener skal være økologiske, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Rene Christensen.
Rammevilkår
Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen slår fast, at Venstre står bag målet om 50 procent økologi i 2020, og at problemerne for de økologiske brug skal indgå i de kommende forhandlinger om en vækstpakke, men at konkurrencevilkårene er under pres i hele fødevaresektoren:
- Vi skal ind og se på rammevilkårene for hele fødevaresektoren og hele primærlandbruget. Det er ærgerligt, at udviklingen går den forkerte vej med den økologiske mælkeproduktion, men i sidste ende er det forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven. Måske har den økonomiske krise også medvirket til, at nogen forbrugere har fravalgt de økologiske varer, siger Erling Bonnesen til Maskinbladet.