Kvægsygdommen mycoplasma, der kan give voldsom ledbetændelse, mellemørebetændelse og øjenbetændelse hos køer, skaber lige nu usikkerhed blandt danske landmænd.

Selv om antallet af smittede besætninger er lavt, cirka to procent af alle danske malkekvægsbesætninger, så er det alvorligt for de landmænd, hvis køer bliver syge, da sygdommen kan være svær at behandle. Og til trods for at sygdommen har været udbredt internationalt gennem mange år, så mangler der viden om spredning og forebyggelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har eksperter fra Københavns Universitet, DTU og Videncentret for Landbrug sat gang i flere forskningsprojekter for at få mere viden om bakterien. En af de involverede i projektet er Kaspar Krogh, dyrlæge på Videncentret for Landbrug.

- Der mangler i høj grad viden, der kan bruges til effektivt at bekæmpe sygdommen. I første omgang handler det om at karakterisere bakterien og påvise sikre forskelle mellem smittede og raske besætninger. I sidste ende håber vi på at kunne nedsætte risikoen for smitte og konsekvenserne af smitte med mycoplasma, siger han.

Danmark i front

Den intensive forskning i mycoplasma betyder, at Danmark nu er i front på området.

- Vi er på vej mod en viden, som ikke er set lignende internationalt, siger Kaspar Krogh.

Danmark er også det første land, der har screenet alle malkekvægsbesætninger for mycoplasma. Det skete første gang i 2011 og gav et billede af, hvor udbredt sygdommen er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Videncentret for Landbrug i 2011 begyndte at få meldinger om, at mycoplasma florerede i danske kvægbesætninger, blev der straks sat ressourcer af til at få undersøgt sygdommen.

- I øjeblikket arbejder blandt andre tre Ph.D-studerende på DTU og Københavns Universitet med eksempelvis at karakterisere bakterien, og undersøge hvordan smittespredning sker mellem og indenfor besætninger. Så der er altså mange kræfter i gang for at få konsekvenserne af denne sygdom bragt ned, siger Kaspar Krogh.

Mycoplasma bovis er en bakterie, der primært smitter ved direkte kontakt fra kreatur til kreatur på samme måde som for eksempel stafylokokker. Bakterien er kvægspecifik og smitter altså ikke til mennesker.