Abonnementsartikel

Linddana introducerer nu en ny mobil flishugger under 750 kg.

Som resultat af innovativ produktudvikling præsenterer Linddana nu nyheden TP 175 MOBIL. Den trailer-baserede flishugger sætter ifølge Linddana nye standarder for kapacitet og styrke i klassen under 750 kg.

TP 175 MOBIL har et aggressivt hydraulisk indtræk, der kan flishugge træ op til 17,5 centimeter i diameter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den øgede diameter giver større kapacitet end markedets øvrige mobile flishuggere under 750 kg og TP 175 MOBIL producerer op til 10 kubikmeter flis pr. time.

Samtidig giver Twin Disc rotorskiven med TP OptiCut knivsystem et særdeles jævnt træk gennem maskinen.

Resultatet er meget ensartet flis og en optimal brændstoføkonomi med et gennemsnitligt forbrug på

kun 3,5 liter diesel i timen, siger udviklingschef Robert Eriksen, Linddana.

Flishuggeren er forsynet med en 4-cylindret Lombardini dieselmotor på 35 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny type højstyrkestål

Ved udviklingen af TP 175 MOBIL er det lykkedes at reducere maskinens vægt og gøre konstruktionen stærkere på samme tid. TP 175 MOBIL er opbygget af højstyrkestål, der er 50 procent stærkere end traditionelt konstruktionsstål.

Plader af denne ståltype er lidt tyndere og vejer mindre, men giver større styrke.

- Med en vægt under 750 kg sikrer vi, at alle med et almindeligt kørekort til personbil kan transportere en TP 175 MOBIL og udnytte maskinens fordele. Det har været afgørende for os, at vægt-reduktionen ikke skete på bekostning af funktioner eller kvalitet. Den nye TP 175 MOBIL er derfor fuldt på højde med den funktionalitet og driftssikkerhed, som kendetegner de øvrige TP Flishuggere i vores sortiment, siger administerende direktør Jørgen Due Jensen, Linddana.

Servicebox og tre års garanti

Linddana yder tre års garanti på TP flishuggere og maskinen leveres med en TP Servicebox, der indeholder alle kritiske sliddele til flishuggeren. Det sikrer hurtig udskiftning på stedet og reducerer nedetid.

Maksimal trædiameter: 175 millimeter

Artiklen fortsætter efter annoncen

Åbning ved valse: H x B = 175 x 191 millimeter

Huggeprincip: Skivehugger (Twin disc, TP OptiCut)

Brændstofforbrug: 3,5 liter/time

Flislængde: 4 - 12 millimeter

Vægt: < 750 kg