Nu kan du save brænde døgnet rundt uden at genere din kone og børn. Eller din mand for den sags skyld. Løsningen hedder Stihl MSE, der er en serie af elektriske kædesave, som henter et overskud af kræfter fra en almindelig 230 volts stikkontakt.

De lydsvage motorsave har også andre fordele, fortæller produktspecialist hos Stihl Danmark, René Gjølander.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan arbejde indendørs uden risiko for at blive forgiftet. En elektrisk kædesav har overhovedet ingen udledning af skadelige gasser, siger han.

Flere forbedringer

Den nye serie består af den store MSE 230 C-BQ, der kommer til Danmark her i januar samt modellerne MSE 170 C-Q og MSE 190 C-BQ, der fik forpremiere i slutningen af året på grund af stor efterspørgsel.

Fornyelsen finder man først og fremmest på motorsiden, hvor alle savene har fået den nye robuste high-power motor og Stihls "soft-start"-funktion, så den kraftige motor ikke overbelaster sikringerne, når man starter saven.

Desuden er ergonomien og arbejdskomforten forbedret. Endelig har alle modeller nu også Stihls "quick stop"-funktion, der standser kæden på et splitsekund, hvis det bagerste håndtag slippes.