Abonnementsartikel

LandboSyds datterselskab Agrocura er med til at give svarene, når Danmarks Radio spørger, hvem der skal betale regningen for festen og krisen.

Analytikere fra LandboSyds datterselskab i Aabenraa, Agrocura Finans & Råvarer, medvirker på TV-skærmen i fire dokumentar-udsendelser, som DR1 sender på mandage her i januar under titlen "Sikke tømmermænd".

Hvem skal betale regningen efter de økonomisk hede år, som finanskrisen satte en brat stopper for, spørger DR i udsendelserne. Den første sendes på mandag 6. januar klokken 20.40.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er de to analytikere fra Agrocura, Jens Schjerning og Troels Schmidt, som har været aktive foran TV-kameraerne og bidraget med dokumentation til udsendelserne.

Troels Schmidt tager fat på fire private boligejeres økonomi, mens Jens Schjerning besøger virksomheder og ser på, hvorfor det gik som det gik.

- Det har været spændende at være med til hele processen omkring dokumentarudsendelserne, og jeg håber, at vi fra Agrocuras side kan være med til at kaste lys over, hvad der skete, og hvilke konsekvenser det har for en masse mennesker. Det gælder almindelige boligejere, og det gælder erhvervsdrivende, herunder landmænd, som er kommet i økonomisk uføre. Ikke mindst handler det om, hvordan man får knuden løst op igen, siger Troels Schmidt.

claw