Abonnementsartikel

AP Pension gør alvor af planerne og har afsat 600 millioner kroner til opkøb af danske ejendomme.

Det ses ikke mindst som en kærkommen mulighed for økonomisk trængte landmænd, når en ny investor, AP Pension, nu efter et langt tilløb gør alvor af planerne om at opkøbe danske gårde.

AP Pension har ifølge Jyllands-Posten foreløbig øremærket 600 millioner kroner til opkøb af danske gårde og afsluttede i går den første handel med købet af en sjællandsk kvægbedrift på 190 hektar. Det ventes, at AP Pension vil opkøbe yderligere op mod 10 gårde i løbet af dette halvår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Jyllands-Posten skriver, venter AP, at investeringen vil give et attraktivt afkast, men samtidig åbner den nye muligheder for unge landmænd, som de seneste år har kæmpet forgæves for at låne penge til købet af deres første gård. De unge landmænd kan nu indgå 10-årige aftaler om at drive gårde, som AP Pension ejer. Landmændene skal betale "husleje" til AP, men får til gengæld lov at beholde overskuddet fra driften. Når de 10 år er gået, kan landmanden købe gården.

Spændende alternativ

- De seneste år har det været utroligt vanskeligt for unge landmænd at få finansieret købet af deres første gård. Dette lyder som en interessant og spændende løsning, som kan hjælpe nogle af de unge i gang, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til avisen.

Hos landbrugets største långiver, Nykredit, ser man positivt på AP Pensions køb:

- Det skaber en mulighed for, at unge landmænd kan komme ind i erhvervet og vise, hvad de dur til. Om 10 år kan vi måske overtage finansieringen. Landbruget har lige nu brug for mere kapital, end de traditionelle kilder kan levere. Derfor er det fint, at vi får et alternativ, siger Poul Erik Jørgensen, vicedirektør i Nykredit, til Jyllands-Posten.

Hos AP Pension vurderer bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen, at selskabets køb af gårde sender et stærkt signal til den finansielle sektor om, at det nu igen er blevet attraktivt at investere i landbrug: